Fortsæt til indhold

Ny præsident klar til festival

Samfund
Arkiv

Lions Club Skanderborg Slot har 1. august valgt en ny præsident for det kommende år. Valget faldt på den tidligere Teknisk chef, Jørgen Førgaard. Donationerne har været mange i 2013, som primært er gået til borgere i lokalområet. Blandt andet har Plejehjemmet Kildegården fået et musikanlæg til demente, en beboer på Sølund har fået en special PC, og flere har modtaget julehjælp i Skanderborg. I denne uge åbner den lokale Lions afdeling igen Løvehulen på Smukfest, der sælger de kendte Løvebrød fra 7. august ved indgangen til Walthers Vally. Overskuddet herfra går ubeskåret til humanitære formål i lokalområdet, blandt andet den årlige ældrefest for 300 ældre i Skanderborg Kommune.