Fortsæt til indhold

Gratis koncert i Sansezonen

Samfund
Arkiv

Gratis koncert i Kildebjerg Rys Sansezone med percussionist og komponist Steen Raahauge.
Onsdag 21. august klokken 20 præsenteres "Dancing, Dwelling, and Dreaming" i Sansezonens pyramide. Titlen antyder et musikalsk koncept og en koncert, som blandt andet indeholder et særligt stykke musik, som Steen Raahauge er blevet bestilt til at komponere til Sansezonen. Koncerten består i øvrigt udelukkende af Raahauges billedskabende kompositioner.
Steen Raahauge har i sin særlige komposition fokuseret på selve pyramiden. Derfor bruges den som koncertens scene med sin centrale placering i områdets meditative zone. Hermed får publikum rundt omkring den mulighed for at opleve pyramiden som koncertens centrale punkt, og de tages via den og musikken med på lydmalende, musikalske rejser.
Øvrige medvirkende ved koncerten er musiker og komponist Søren Frieboe og Winnie Carset. Bag lydpulten sidder Morten Laursen.