Oldefar, hvorfor kunne de ikke lide de røde?
Arkiv
I 1871 var det om ikke farligt, så dog risikabelt at være de første socialdemokrater i Skanderborg. De var ikke populære, og nogle af dem blev enten fængslet eller fyret fra deres arbejde og smidt ud af byen. Forfatteren Peter Abildgaard har skrevet lokalhistoriske bøger om hvordan det startede, og hvordan arbejderne i løbet af de næste 50 år blev så stærke, at de kunne tage borgmesterposten i byrådet.
Hør historien mandag 19. august klokken 19 i mødelokalerne i Kulturhuset i Skanderborg. Foredraget er ledsaget af billeder fra dengang. Foredraget er arrangeret af Socialdemokraterne i Skanderborg og er gratis for alle, der har lyst til at høre om ”de første”.