Enlig mor til syv og indvandrer kæmper (også) med forældreintra og vasketøj
Takket være Lokalavisens samarbejde med beboerbladet Opgangen har vi fået mulighed for at give læserne et indblik i somaliske Safiya Muse Mohamuds liv som indvandrer og enlig mor til syv i Skanderborg
Glæden og stoltheden lyser ud af Safiya, når hun taler om sine børn.
”Det er nogle gode børn, jeg har. De er gode til at høre efter, hvad jeg siger, og de hjælper mig meget. Min søn Abdi Q på 20 år, som er flyttet hjemmefra, hjælper mig både med at støvsuge og købe ind. Han bor i Århus sammen med sin storebror, men kommer tit her for at hjælpe til. Jeg er blevet opereret i knæet og har mange smerter i ryggen, så der er mange ting, jeg ikke kan eller har svært ved.” siger 44-årige Safiya Muse Mohamud.
I 1999 kom hun til Danmark fra Somalia. I dag bor hun på Poul La Cours Vej i Skanderborg og er i gang med at uddanne sig til bydelsmor, fordi hun gerne vil dele ud af sine erfaringer til ligesindede.
”Jeg er ved at uddanne mig til bydelsmor. Det er spændende, og der er jeg af sted alene.” siger hun.
Er det ikke svært at få alene tid uden børn, når man er enlig mor?
”Jo, det er svært at finde tid til sig selv, for der er hele tiden nok at gøre. Børnenes far bor i Århus, og i weekenden er de mindste børn derinde, så der har jeg noget tid alene, men da bruger jeg også tid på at rydde op her i lejligheden”, forklarer Safiya.
Sønnerne tager vasketøjet
Børnene er 5, 11, 12, 16, 17, 20 og 22 år og de fem af dem bor stadig hjemme. Det betyder, masser af vasketøj hver uge, og det er et stort og tidskrævende arbejde.
Safiyas smerter gør det svært for hende at bære vasketøjet til og fra vaskeriet, så n u er den opgave uddelegeret til mæændene i huset.
”Mine to sønner Abdi Junior på 17 år og Abdi Q på 20 år står for alt det med vasketøjet, så i to år har jeg ikke vasket tøj”, fortæller Safiya tydelig stolt af sine hjælpsomme sønner.
Børnene hjælper hinanden
Safiyas døtre Nasra på 11 år og Najma på 12 år kommer hjem fra skole. De kommer ind og siger hej, snakker lidt med deres mor og går så ind på værelset for at læse lektier. Safiya fortæller, at børnene hjælper hinanden rigtig meget også med lektier.
”De skal først læse lektier, bagefter kan de spise noget og slappe af. Når de har gjort det, kommer de selv om spørger, om der er noget, de kan hjælpe med. Så rydder de for eksempel op, og derefter må de se fjernsyn, men højst 1 time om dagen, og det ved de godt”, fortæller Safiya.
Meget at holde styr på
”Det er svært at være enlig mor. Heldigvis er mine børn så søde og gode til at hjælpe til. Hvis de ikke havde været det, ville det være endnu hårdere,” siger Safiya.
Hjælp til forældreintra
Med fem hjemmeboende børn er der nok at se til. Safiya remser op:
”En skal til håndbold, en i svømmehallen og en til tandlægen. En skal have gymnastiktøj med i skole, og de mindste skal huske biblioteksbøger på en bestemt ugedag. Man skal også huske at tjekke forældreintra for at se, hvad de har for af lektier”.
”Vi har en tavle i køkkenet, hvor alt dette står på. Den kigger vi på hver morgen, for der er meget at holde styr på”,, fortæller Safiya.
Hun har svært ved at finde ud af at bruge forældreintra og computere generelt, så hendes datter Nafisa på 16 år hjælper hende med det. Safiya ser frem til, at der kommer en computer-café nede på Niels Ebbesens Skolen, hvor forældre kan gå ned at få hjælp.
Hjælpsomme naboer
Safiya fortæller, at de kender hinanden i opgangen, snakker med hinanden og hilser. ”Der er en arabisk familie her i opgangen, som er rigtig søde og hjælpsomme. Da jeg var blevet opereret i knæet for 1 ½ år siden, kom moderen fra den arabiske familie og besøgte mig og spurgte, hvordan jeg havde det. Det betyder meget, at der er nogle, der bekymrer sig om en og gerne vil snakke. Moderen kom endda også med aftensmad til os nogle gange i den periode, hvor jeg ikke rigtigt kunne gå på grund af operationen. Det er rigtig dejligt med sådan nogle søde naboer”, slutter Safiya.