Åbyhøjløbet for andet år i træk
Sidste år gik starten til det nye initiativ Åbyhøjløbet - et motionsløb som igen i år finder sted
“Årets lokale motionsløb,” sådan beskriver arrangørerne selv Åbyhøjløbet, som i år finder sted på Åbyhøj Torvedag for andet år i træk.
Starten går klokken 10 fra Økologisk Landsforening.
Ruten består af fem kilometer rundt i Åbyhøj, og det er nødvendigt at tilmelde sig for at deltage - enten på forhånd eller på dagen. Der er plads til cirka 200 løbere.
Det koster 100 kroner for voksne og 50 kroner for børn at give den gas på løberuten gennem villavejene i Åbyhøj.
Pengene går til en Italiensfodboldtur for Åbyhøj I.F Fodbolds U/13-drenge, som også er arrangører på løbet.
“Sidste år var en fantastisk dag med 140 glade løbere,” fortæller Morten Olsen, der er én af arrangørerne.
I øvrigt er der præmier sponsoreret af Kvickly til hurtigste barn under 12 år, hurtigste kvinde under og over 55 år og hurtigste mand under og over 55 år.