Fortsæt til indhold

Stadepladser er ved at være væk i Hammel

Større antal forhåndsreserveringer af stadepladser til Hammel Hestemarked end sidste år

Samfund
Kian Johansen

“Vi har kun tre ledige stadepladser tilbage, resten er forudbestilt, fortæller Hans Jensen, fra Hammel Hestemarkeds udvalget. Han glæder sig over at status på tilmeldte stadepladser og økonomien ser lidt bedre ud, end ved samme tid sidste år. Om der igen i år vil være rekordbesøg under Hammel Hestemarked 5. til 8. september vil han dog ikke gætte på endnu.
Programmet byder i år på blandt andet Frijsenborgløbet torsdag, Halbal med Dodo & The Dodos og Østkyst Hustlers fredag aften og masser af underholdning på pladsen lørdag. Her dukker blandt andet Sussi & Leo, Rebild Spillemændene, Cheerleaders fra Randers og Hawkey and Hoe op for at skabe lidt stemmning. Lørdag aften er Cult-aften, hvor Cult-pigerne indtager Hestestalden.
Søndag begynder med gratis rundstykker, mens der er sildebord med Kandis til middag. Kandis bliver til klokken 18.00 hvor Hestemarkledet lukker for i år, mens Peter Vildmand har leveret Kim Larsen-sange forinden.

Rebild Spillemænd underholder til Hammel Hestemarked.
Randers Cheerleaders kaster kroppene op i luften.
Peter Vildmand spiller Gasolin og Kim LArsen -musik bedre end Kim Larsen selv.