Fortsæt til indhold

Ingen dioxiner efter brand

Der er ingen forurening med dioxiner på nabogrunde til Averhoffs nedbrændte lagerhal

Samfund
Grethe Bo Madsen

Naboerne til Averhoff Computer Genbrugs nedbrændte lagerhal på Lystrupvej i Risskov kan ånde lettet op.
Undersøgelser af jorden på deres ejendomme viser, at der ikke er grund til at bekymre sig om forurening med dioxiner som følge af branden i maj.
Det fremgår af et svar fra rådmand Bünyamin Simsek på en 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten.

Normalt dioxinniveau

Undersøgelsen viser, at dioxinindholdet i jorden ligger på nieau med det, man typisk vil finde i byjord.
Natur og Miljø gav efter branden Averhoff påbud om at undersøge forureningsgraden de steder på brandtomten, som blev særligt udsat i forbindelse med slukningsarbejdet.
Den undersøgelse skal også omfatte en undersøgelse af dioxinindholdet i jorden.
Resultatet af den undersøgelse foreligger ikke endnu.