Auning tager til Den Blå Planet
Bustur med Auning Borgerforening til København
Anette Bonde
Den Blå Planet er Nordeuropas største akvarium med mere end 20.000 dyr og syv mio. liter vand. Onsdag 18. september inviterer Auning Borgerforening på bustur til København og et besøg på Den Blå Planet. Turen er arrangeret og tilrettelagt af Henning Millard, som også vil være guide på turen.
Deltagerne springer køen over og får en eksklusiv guidet tur i Nordeuropas mest spektakulære akvarium. De kommer også med bag kulissen, hvor teknikken sørger for krystalklart vand til tusindvis af dyr som hammerhajer og piratfisk.
Der bliver afgang fra Mølletorvet klokken 8 onsdag morgen 18. september. I bussen serveres der morgenkaffe og til frokost og under hjemturen en sandwich.