Fortsæt til indhold

Ta’ med Senior Erhverv til Hawaii ...

Samfund
Arkiv

KØGE: Ja, altså ikke rent bogstaveligt, men blot på Senior Erhvervs adresse i Køge.
Senior Erhverv Sjælland Øst inviterer nemlig alle ledige seniorer, og alle lokale virksomheder til at aflægge besøg på Astersvej 23 E, Køge torsdag den 29. august mellem kl. 11-18.
Her bydes på Hawaii stemning, forfriskninger og musik, og repræsentanter for foreningen vil fortælle om arbejdet med at skaffe jobs til ledige seniorer via selvaktivering og aktivt opsøgende salgsarbejde, og hvordan du selv kan medvirke til hurtigere at få et nyt job.
- Det viser sig at jo mere vi i fællesskab trækker på samme hammel, jo bedre er den enkelte ledige rustet til at komme videre, opretholde motivation og arbejdsparathed, og dermed hurtigere komme tilbage i job. Senior Erhverv har på landsplan ca. 1600 medlemmer, og i hvert af de sidste to år har vi skaffet nyt job til mere end 40 procent af dem. Det er da en succes rate der siger lidt om betydningen af den fælles indsats i netværket, siger formand for Senior Erhverv, Frank R. Taarup,
- Så hvis du er ledig, og over 50 år, så mød op til dette Hawaii arrangement den 29. august.
- Det er helt uforpligtende og bastskørt er ingen betingelse! Vi byder på lidt god Hawaii stemning, og du kan blive meldt ind på stedet. Er du en virksomhed der søger nye medarbejdere gør jeg opmærksom på at al jobformidling gennem Senior Erhverv er helt gratis for virksomheden – og seniorer er loyale, kompetente og erfarne medarbejdere, slutter Frank R. Taarup.
Senior Erhverv er organiseret under Beskæftigelsesministeriet og har 24 afdelinger over hele landet. Afdelingen i Køge dækker Greve, Solrød, Køge, Roskilde og Stevns kommuner.
pm