Ghita Nørby døbte rose i champagne
Sammen med Inger Schierning fra Det danske Rosenselskab, døbte Kgl. skuespiller Ghita Nørby fredag en ny rose på Garden Living Fair
Tekst og foto: John Jessen Hansen
En halv time efter åbningen af året Garden Living Fair i Slotsparken, var scenen sat til dåb af en ny rose fra det tyske rosenforædlingsfirma Kordes.
Rosen fik navnet Garden Living Fair, opkaldt efter udstillingen og selve dåben blev foretaget af Kgl. skuespiller og rosenelsker Ghita Nørby og Inger Schierning fra Det danske Rosenselskab.
Dåben af rosen var et led i fejringen af 10-års jubilæet af den populære og smukke udstilling i Slotsparken.