Fortsæt til indhold

Liberal Alliance vil presse Venstre

Samfund
Af Carsten Bach, Edelsmindevej 7, Høver. Spidskandidat, Liberal Alliance i Skanderborg

Liberal Alliance i Skanderborg vil have Kommuneskatten tilbage på 2007-niveau.
De tre byrådskandidater fra Liberal Alliance i Skanderborg Kommune Carsten Bach, Søren Morbjerg og Brian Ladefoged er parate til at støtte Venstres krav om lettelser i kommuneskatten. Dog mener vi ikke Venstres forslag om at sænke skatten med 0,5 % er godt nok. Det er et spørgsmål om konkurrenceevne og tiltrækningskraft, og vi vil derfor presse Venstre til noget langt mere ambitiøst! Med en lettelse af kommuneskatten i Skanderborg til 2007-niveau vil vi være markant under niveauet i Horsens Kommune og marginalt under niveauet i Aarhus. Det vil helt sikkert blive bemærket, nå tilflyttere skal sammenligne rådighedsbeløb før en evt. hushandel.
Siden kommunesammenlægningen i 2007 er skatten kun gået én vej i Skanderborg Kommune – OP!
Liberal Alliance mener, at de den gang så omtalte stordriftsfordele må have slået igennem nu og at borgerne i Skanderborg Kommune bør få gavn af disse i form af en skattelettelse på 0,4 % om året hele næste byrådsperiode. Svarende til besparelser på ca. 36 mio. om året ud af et samlet budget på ca. 3 mia. På den måde kommer vi tilbage på 2007-niveau.