Rolling Potato Wagon er nået til Mongoliet

Endnu en uge er gået og Mongoliet er nået, masser er sket og turens hårdeste etape er i gang. Vi har nu slået os permanent sammen med de to britiske rally hold og følges med dem mod Ulaanbaatar hvis alt går som det skal.
Vi krydsede grænsen til Rusland fredag uden problemer, der var dog en enkel grænsevagt ved den Kasakhstanske udtjek grænse som ville have bestikkelse for nogle manglende hotel stempler som vi ikke har da vi camperer. Han ville dog ikke tage imod vores 20 dollar bestikkelse da det ikke var nok, så vi fik lov at gå uden at betale noget. Man skal åbenbart bare spille fattig ved disse grænseovergange.
Vi er glade for at køre ud på de asfalterede russiske veje, som kun har enkelte huller. Kartoffelvognen ryger i 5 gear for første gang i mange uger og vi suser mod en god campingspot.
Næste dag står vi tidligt op da vi har et godt stykke vej mod den Mongolske grænse, som vi gerne vil nå søndag eftermiddag. Vi skal ligeledes have fyldt op på forsyninger, da grænseovergangen til Mongoliet kan tage tre dage, hvor man befinder sig i ingenmandsland uden indkøbsmuligheder.
Vi får fyldt forsyninger op, fyldt alle dunke med planteolie og besøgt et russisk pizzeria med internet. Vi kører mod bjergpasset i Sibirien hvor grænsen er placeret. Vi camperer for natten ved en flod og får et bad i det rene og meget kolde vand. Aftenens kokkerier bliver sparsomme, da der er bjørne i området og vi skal derfor passe på med madlugten.
Søndag startes da solen står op og vi kører den smukke tur gennem det barske Sibiriske bjerglandskab mod grænsebyen i 2500 m højde. Vi ankommer kl. fire om eftermiddagen og mødes af en lukket grænse, denne grænse holder åbenbart lukket om søndagen. Vi beslutter os hurtigt for, at vi kører mod bjergene og campere der til næste dag og så komme tilbage til grænsen.

Næste morgen er mindst 20 rally hold og ligeså mange lastbiler kommet til, vi ender derfor i en kø flere hundrede meter væk fra grænsen. Men heldet er med os og vi når til den Mongolske grænse til frokost tid. Til alles forundring når vi også igennem denne grænse samme dag og kan kører ud i det Mongolske højland mandag aften.
Vi finder hurtigt en camping plads for foden af et bjerg med udsigt til tre yurter. Vi når akkurat lige at parkere bilerne før vi ser børn løbende imod os og folk på motorcykler. Vi får en modtagelse som var vi hjemvendte helte. Det virker til at alle fra de tre yurter er til stede i vores lille camp. Vi byder gæsterne på øl og skrivning på vores bil. Aja får en tur på en af hestene og et par af mændene i landsbyen får en tur i kartoffelvognen. Alle er glade for det kulturelle møde og vi får virkeligt set den mongolske gæstfrihed på nært hold. Aftenen ender i en danse-fest, hvor de lokale mænd oplyser et imaginært dansegulv med deres motorcykler, som også spiller festligt kasakhisk folkemusik. Vi går i seng med en god fornemmelse i kroppen, Mongoliet skal nok blive en oplevelse.
Næste dag sover vi længe (kl. 8.00) og tager en rolig morgen med morgenmad i lejeren og afslappende kørsel. Vi kører til den nærmeste by, hvor der bliver hævet penge, købt planteolie og eksperimenteret med lokal mad på en lille restaurant. Efter den autentiske oplevelse med lokal mad kører vi videre mod den mongolske hovedstad. Vi når ikke langt før vi ser to rally biler i vejkanten, den ene har smadret sin gearkasse på en af de store sten man konstant kører over på de ikke eksisterende veje. Dette syn præger vores lille karavane og tempoet fortsætter en smule langsommer. Vi slår lejer for natten for foden af et højt bjergpas.
Det bliver en kold nat og temperaturen når ned på ca. 5 grader. Grundet den lave temperatur koger vi vand til bilen næste morgen. Da planteolie bliver mere tyktflydende ved lave temperaturer er det nødvendigt at varme olien i indsprøjtningsslangen mere op end hvad det installerede varmelegeme kan klare. Vi får godt gang i motoren og er klar til at krydse bjergkammen.
Det er så en større opgave at krydse den bjergkam, vejene er flere steder blottet til grundfjeldet og man kører på skarpe klippestykker, som giver en ekstrem stor punkterings farer. Vi skal også krydse flere floder, som giver problemer for bilen, hvis der løber vand ind i indsugningen, så der skal vælges en nøje rute gennem floderne, hvor vandstanden er lav og underlagte plant. Vi kommer heldigvis fint igennem passet, med to punkteringer og kører mod byen Khovd for at skaffe to nye reservedæk.
Vi slutter dagen med en omgang sandkørsel i vådområdet hvor vi slår lejer og prøver at gemme os for de meget aggressive myg. Næste dag venter Gobi ørkenen.
I dag (Torsdag) står vi tidligt op, for at tage hul på etapen gennem Gobi ørkenen. Vi kører fra lejeren kl. 7.00. Allerede kl. 8.00 har vi problemer, kartoffelvognen siger en mærkelig lyd og en af vores konvoj medlemmers hjul kører helt skævt. Vi stopper og konstaterer at vores beskyttelsesplade til motoren er løs og den andens bils baghjulsakse er knækket. Dagen bliver så brugt på at fikse vores beskyttelsesplade med strips og hegnstråd. Den anden bil derimod er et svejseprojekt vi ikke selv kan klarer, den bliver derfor lappet midlertidigt ved at stripse et koben fast og kører meget langsomt mod den næste by, 40 km væk. Det er dog ikke lige til at kører en bil 40 km på ikke eksisterende veje i Mongoliet uden at bumle på bagdækket. Vi når dog byen, hvor den lokale automekaniker opstøves. Efter megen tegnsprog og pegen finder mekanikeren ud af hvad problemet er og går i gang med at svejse baghjulsaksen sammen med en forstærkning.
Vi er nu alle tre biler lettede over at vi alle kører optimalt igen og på vej mod de sidste 1200 km mod Mongoliets hovedstad.
Næste uges brev burde være fra Ulaanbaatar og vi burde være i mål, men da vejene er ikke eksisterende og floderne står højt, står vi overfor noget af en udfordring.