Hver ting til sin tid
Ved budgetforhandlingerne sidste år medbragte Anders Christensen, Venstre og Dansk Folkeparti ønsket om at få nedsat skatten i Skanderborg Kommune. Det vandt desværre ingen genklang, end ikke de konservative ville lette på skattetrykket. Staten ville ellers have været medfinansierende på skattenedsættelsen og økonomien i kommunen var rustet til det.
En del familier, herunder børnefamilier, fravælger at slå sig ned i Skanderborg begrundet i det høje skattetryk. Sammenlignes udskrivningsprocenten i Skanderborg, med vores nabokommuner, deles første pladsen med Favrskov. Denne placering skal der arbejdes på at komme væk fra. Økonomien i kommunen levner dog ikke for tiden plads til skatteændringer.
I stedet kunne man kikke på udlicitering. En analyse har vist, der i Skanderborg Kommune kan udliciteres opgaver for yderlige 61,7 millioner kroner, og med en vurderet besparelse på 10 %, kan der hentes 6,2 millioner til kommunen kassen. Penge der kan bruges på øget vældfærd, og dermed kompensere en smugle for det høje skattetryk.
Socialistisk Folkeparti har desværre allerede meldt ud, at de modsætter sig yderligere udlicitering. Det er beklageligt at ideologi skal stå i vejen for omlægninger, der i sidste ende kan være med til at give øget vældfærd. Skanderborg Kommune har for eksempel stor succes med udlicitering af en del af vejvedligeholdelsen til NCC Roads.
Jeg hilser det velkomment, at flere partier ønsker at gøre noget ved skattetrykket herunder grundskylden, men en nedsættelse af eksempelvis grundværdien for ejendomme med 1 promille svarer til ca. 8 mio. kr. i tabte indtægter. I øjeblikket rækker Skanderborg Kommunes økonomi slet ikke til skattenedsættelser.
Enhver ting til sin tid, og Dansk Folkeparti ser gerne en skatteomlægning, men økonomien skal først være der til det.