Borgerrådgivningen bliver flittigt brugt

”Der er kommet flere henvendelser, end vi havde forventet. Selv om der er gået mindre end fire måneder, og der har været ferie, har vi haft mere end 60 besøgende,” fortæller Jesper Cortes, men føjer dog til, at der nok har været en pukkel ved starten.
Han kører borgerrådgivningen sammen med Karin Lambert. Der er åbent på deres kontor i den kommunale administrationsbygning i Hinnerup tirsdag og torsdag samt den første fredag i måneden. Han har en juridisk baggrund. Hun et statskundskabsmæssig.
Selv om de er relativt nye på stedet, men de har god erfaring med i bagagen. De har nemlig i længere tid dækket borgerrådgivningen i Norddjurs, Skanderborg og Randers.

Dialog og kommunikation

Hvad handler de typiske henvendelser om?
”To områder fylder mest. Det sociale og arbejdsmarkedet,” fortæller Jesper Cortes og uddyber: ”Det handler blandt andet om børn anbragt uden for hjemmet, hvor samarbejdet med familieafdelingen eller plejeforældrene ikke fungerer.”
”Vores indsats ligger i flere retninger. Vi inviterer til møde og kigger på sagen. Måske handler det om manglende dialog og for dårlig kommunikation fra administrationens side,” siger Karin Lambert og fortsætter: ”Hvis ikke der kan komme en løsning, så kan vi hjælpe borgeren med at skrive en intern klage, og den kigger forvaltningen på med stor interesse, for de folk, der sidder der, er jo interesseret i at få det godt med dem, der kommer og klager. Og i sidste ende kan klagestyrelsen være en mulighed.”

Det skal I arbejde med

”Hvis der kommer tre-fem klager lige efter hinanden over den samme afdeeling, så tager vi røret til den omhandlende afdeling og siger: ”Det skal I arbejde med.” Men vi blander os ikke i løsningen eller kommer med forslag,” siger Jesper Cortes og understreger, at det jo i bund og grund handler om god forvaltningsskik.
I de fleste af henvendelserne skal folk have forklaret reglerne, hvorefter de forstår dem og accepterer det, der er blevet resultatet af deres forbindelse med kommunen. Men ofte handler det om, at borgerne føler, de ikke bliver hørt i afdelingerne. Så starter de gerne hos os, som jo ikke senere skal tage stilling til, om de skal have nogle penge eller ej.

Kontanthjælp og kværulanter

Et stort område handler om syge-dagpenge og kontanthjælp.
Her er reglerne meget firkantede. Når en borger falder ud af syge-dagpengesystemet og ikke kan få kontanthjælp, f.eks. fordi ægtefælden tjener penge, så betyder det meget for familiens økonomi. Det er Jobcentret, der vurderer, om der er grundlag for kontanthjælp, men regelsættet er specificeret ned i mindste detalje.
”Det, som vi kan gøre i situationer med økonomi, er, at vi kan hjælpe med at finde ud af, om der skulle være nogle andre muligheder for at få penge udbetalt,” siger Jesper Cortes.
De to rådgivere er godt klar over, at nogle borgere vil binde dem en historie på ærmet, men de bliver taget alvorligt og får en neutral behandling.
”I nogle situationer er jeg heller ikke bange for at være ”opdrager”. Hvis en borger kværulerer og råber højt, gør jeg klart, at det ikke fremmer hans situation. Ingen vil jo råbes ad. Derimod kan jeg hjælpe ham med at skrive en klage i et neutral sprog,” siger Karin Lambert.