Fortsæt til indhold

Godt at vi ikke udliciterede i Skanderborg

Samfund
Af Kai Høstrup (S), byrådskandidat og formand for 3F Søhøjlandet

I efteråret 2011 var det på dagsordenen i byrådets økonomiudvalg, der skulle spares 2.8 million på opgaverne, der blev udført af materielgården i Skanderborg kommune, så nu skulle opgaverne i udbud. Der blev sendt en opfordring fra tillidsfolkene ved materielgården, Metal og 3F til politikkerne med pålydende: Undgå udbud, så foretager vi selv den reduktion, der er indgået i konsolideringsplanen og sparer 15 %.
Politikerne i S, SF og R valgte at stole på opfordringen og tog udbuddet af dagsordnen, og det var heldigt. Kommunen står i dag med en entreprenør afdeling, som har været igennem en grundig effektivisering. De bruger i dag de samme metoder som de private, til en ligeså god kvalitet og pris.
Besparelser ved udlicitering sker på bekostning af kvaliteten og giver dårligere arbejdsvilkår for medarbejderne. Det er det reelle billede af en analyse fra udbudsrådet. Materielgården i Skanderborg har i dag en så stærk konkurrenceevne at de formentlig vil vinde fremtidige udbud og derved hjemtage opgaver, der for år tilbage gik i udbud til private entreprenører. Derudover er materielgården så fleksibel, at der er plads til at iværksætte et projekt med seniorjobbere i samarbejde med jobcenteret og 3F. Det kan være sin sag at finde nye meningsfulde arbejdsopgaver rundt omkring på de kommunale arbejdspladser - seniorjobberne må nemlig ikke tage opgaver, der løses af ordinært ansatte. På materielgården er der i dag seks seniorjobbere med forskellige baggrunde og kompetencer. De arbejder med vedligeholdelse af legepladser, by forskønnelse, rengøring af badebroer – opgaver som ellers ikke var blevet løst. Jeg var fornylig til et koordineringsmøde med driftslederen på materielgården, jobcenteret, tillidsmand 3F Anton Madsen og 6 seniorjobbere, der kører deres eget team, koordineret af den tidligere bankmand Carsten fra Ry. Jeg gik fra mødet med en god fornemmelse, for her var det lykkedes at tegne et projekt, hvor alle var positive over forløbet, og alle snitflader var afklaret i et samarbejde mellem parterne. Men den bedste fornemmelse var klart - hvad skulle vi have gjort, hvis materielgården var blevet udliciteret? Stor tak til politikkerne i S, SF og R.