Spar Nord Køge fordobler sponsorat hos HB Køge
SPONSORAT: Spar Nord Køge har netop fordoblet sit sponsorat i Nordicbet Ligaklubben HB Køge.
- Vores nye aftale med HB Køge om et Europartnerskab sker for at bakke op om lokalområdets stærkeste sportslige brand, fortæller Spar Nord Køges erhvervschef Kim Stenstrøm.
- Vi sætter meget stor pris på den værdi et brand som HB Køge tilfører Køge Kommune. Vi bakker 100 procent op om den ansvarlighed den professionelle bestyrelse i klubben udviser. Køge Kommune skal selvfølgelig have en superligaklub igen – men det skal ske på en økonomisk forsvarlig måde. Unge talentfulde spillere i en klub med en stolt fortid og en stor fremtid – det vil vi meget gerne være en del, siger Kim Stenstrøm.
Samarbejdet med områdets suverænt stærkeste erhvervsnetværk - NETVÆRKET i HB Køge - glæder vi os rigtig meget til at være med til at udbygge. Mange af bankens erhvervskunder er allerede en del af netværket – og vi glæder os til at netværke både med dem og de mange andre virksomheder der bruger NETVÆRKET i HB Køge, fortsætter Kim Stenstrøm.
I HB Køge er man naturligvis begejstrede for, at Spar Nord Køge har fordoblet sit sponsorat.
- Vi er stolte over den store tillid som Spar Nord viser HB Køge ved at fordoble deres sponsorat. Spar Nord har gennem mange år har været en vigtig partner for HB Køge, samt mange andre idrætsklubber i Køge og er nu tilbage blandt de største partnere i HB Køge. Det er vi naturligvis meget glade for. Vi er generelt utroligt taknemmelige for den opbakning til NETVÆRKET bag HB Køge, som vi mærker overalt i lokalområdet. Vi har det seneste år oplevet en voldsom stigning i antallet af medlemsvirksomheder, så vi nu er over 250 partnere. Det er i dette erhvervsnetværk at Spar Nord fremover bliver en endnu mere fremtrædende partner, og vi glæder os til det tætte og fortsatte samarbejde i årene fremover, siger Søren Colding.
Køge Park i 2016 eller 2017 ?
Spar Nord sætter stor pris på den kæmpe indsats HB Køge bestyrelsen har gjort for arbejdet med projektet omkring det kommende Køge Park.
Det vil være et kvantespring for sporten i hele kommunen – ikke bare for fodbold – men også for mange af de andre sportsgrene som eksisterer i Køge kommune.
I 2017 er det 85 år siden at Køge Stadion blev grundlagt. Og samme år har Spar Nord været i Køge i 10 år.
- Så jeg har aftalt med bestyrelsesformanden Henrik N. Andersen at vi fejrer begge dele med en stor fest på det nye Køge Park, fortæller Kim Stenstrøm.
- Det bliver allerede i 2016, tilføjer en optimistisk bestyrelsesmedlem Henrik N. Andersen fra HB Køge A/S.
pm