Mejlby, Hårup og Todbjerg vil surfe på fibernet-bølgen
Interessen for at få lynhurtigt fiberbredbånd, TV og telefoni er stor blandt husstandene i Mejlby, Hårup og Todbjerg. NRGi har i foråret kørt en kampagne for at finde ud af, om borgerne i de tre små landsbyer nord for Aarhus vil surfe med på fibernetbølgen - og dét vil de meget gerne.
“80 husstande har allerede tilmeldt sig, og det tegner rigtig godt for området. Vi er næsten i mål, men vi mangler fortsat 20 tilkendegivelser, for at området kan være helt sikker på at få den moderne fiberteknologi,” siger salgsleder Lasse Krogh-Brandt fra NRGi.
Energiselskabet står klar til at rulle fibernettet ud i området, så snart 100 husstande har forhåndstilmeldt sig.
Fibernet
Hør mere om fiberteknologien i NRGi's fiberdemovognen, der holder på P-pladsen ved Hårup Hallen tirsdag 14. maj og ved kirken i Todbjerg onsdag 15. maj, begge dage kl. 15.00-18.00
Følg antallet an tilmeldiger på www.nrgifibernet.dk/kickstart
Sidste frist for tilmelding er torsdag 16. maj.