Fortsæt til indhold

Unge på livsmestrings-camp i skoletiden

Godt 100 unge fra 8. årgang på Kragelundskolen indledte skoleåret med et kursus i bedre selvforståelse

Samfund
Grethe Bo Madsen

“For at kunne lære noget i skolen, skal man først kunne mestre sit eget liv.”
Sådan lød indgangsbønnen til en uges livsmestrings-camp for 8. årgang på Kragelundsskolen, da de godt 100 elever kom tilbage efter sommerferien.
“Det er jo først og fremmest en anderledes start på skoleåret, hvor de unge lærer noget om sig selv, og får en indsigt, der gør dem bedre i stand til at tage ansvar for deres eget liv,” forklarer klubleder på Kragelundskolen, Mette Franck, der var med til at arrangere campen for de unge.

Skoledag på hovedet

“Ideen er blandt andet, at vi ved at vende deres kendte skolegang og rutiner på hovedet og ved at presse dem ud i nye situationer, får dem ud af deres vante tankebaner, så de reflekterer over deres egne ressourcer og egen rolle i fællesskabet.”
Campen byggede på historier, øvelser, leg og spil, som lagde op til refleksion og diskussion de unge imellem.
“Målet var, at de skulle lære sig selv bedre at kende. Derfor handlede campen også om at klæde de unge på, så de blev mere bevidste om deres egen læringsstil, kompetencer, integritet, værdier og grænser,” fortæller Mette Franck.

Jakob Thastum havde nær tabt pusten, da hun skulle i skole i 24 timer, men fandt ud af en masse om sine egne ressourcer.

Nå at rette op

Eleverne skulle blandt andet gå i skole om natten og holde sig vågen i mere end 24 timer i træk.
“De blev presset og reagerede på det. Derefter blev de bedt om at reflektere over, hvorfor de reagerede, som de gjorde. Det var lidt en øjenåbner for mange, og vi kunne mærke, at de virkelig rykkede på det.”
En del af campen handlede om elevernes rolle i fællesskabet og om deres forskellige reaktionsmønstre, når de møder udfordringer.
“De blev konfronteret med deres egne handlemåder. Hvorfor nogen altid skyder skylden på andre, siger “det gider jeg ikke”, laver ballade eller spiller klovn. Er det fordi, de i virkeligheden er bange for ikke at slå til. Bange for at blive til grin eller bange for ikke at kunne finde ud af det?”
Mette Franck understreger, at fordelen ved at placere campen nu er, at de unge på det her tidspunkt af deres liv, stadig kan nå at rette op på adfærd, som i virkeligheden spænder ben for dem selv.

Sofie Lund Rauff blev mere afklaret om sin rolle i klassen, og fik sat sig nogle gode mål for, hvad hun vil opnå i 8. klasse.

Sæt et mål og hold fast

To af de unge, der fik et stort udbytte med hjem fra campen var Sofie Lund Rauff og Jakob Thastum.
“Jeg har fået en masse ud af det. Helt konkret har jeg fået noget viden om, hvordan jeg bliver bedre til at fremlægge ting, og hvordan jeg får sat mig nogle mål og holder fast ved dem,” fortæller Sofie, der lige som resten af årgangen blev bedt om at sætte mål for, hvad hun vil opnå i 8. klasse.
“Men jeg har også lært en hel del om mig selv og mine egne styrker og svagheder. Jeg har også lært noget om, hvordan man løser konflikter, hvordan man taler med respekt til andre, og hvordan man passer på hinanden.”

Ansvar for os selv

For Jakob har ugen også været udbytterig.
“Jeg troede, jeg kendte mig selv ret godt, men jeg blev alligevel overrasket over flere ting. Campen har givet mig en større forståelse af, hvorfor jeg handler som jeg gør. Jeg har også fundet ud af, hvor vigtigt det er, at jeg sætter mig nogle mål, hvis jeg vil opnå noget,” siger han.
“Jeg fandt også ud af, at jeg lærer bedst ved at se ting, og at selvom jeg er ret bevidst om min rolle i klassen, så har jeg aldrig tænkt over, hvordan jeg påvirker de andre. Vi har alle sammen et ansvar, både overfor os selv, men også overfor klassen.”