Fortsæt til indhold

Delfi i Køge indgår ny aftale med SuperGros

Delfi i Køge indgår aftale med SuperGros om levering af elektroniske hyldeforkanter og andre it-løsninger til SuperGros- og Dagrofa-koncernens kunder.

Samfund
Arkiv

AFTALE: Dagligvaregrossisten SuperGros har valgt Delfi som leverandør på en ny it-aftale, der danner grundlag for fremtidige leverancer af elektroniske hyldeforkanter til SuperGros- og Dagrofa-koncernens kunder. Aftalen åbner samtidig mulighed for en udvidelse i forhold til øvrige it-løsninger fra Delfi. SuperGros har underskrevet aftalen med Delfi for at kunne tilbyde sine kunder nogle af markedets bedste løsninger inden for innovativ og fremtidssikker butiksdrift med de bedst mulige rammer og vilkår.
- Formålet med Delfi-aftalen er, at kunne etablere et godt udgangs-punkt for de butikker, der ønsker at gå forrest på butiksudviklingen. Vi har indgået en generel it-aftale, som vi er meget tilfredse med og som sikrer os gode vilkår for vores kunder, siger CIO, Per Ahlmann Andersen, SuperGros a/s.
Hos Delfi glæder virksomhedens administrerende direktør, Palle Svendsen, sig også over aftalen med SuperGros.
- Vi har længe haft et tæt bånd med SuperGros, men den nye aftale betyder, at vi kan styrke samarbejdet og er samtidig et godt udgangspunkt for at levere flere løsninger, der ligger forrest på innovation og sikrer høj kvalitet hos SuperGros' kunder, siger administrerende direktør, Palle Svendsen, Delfi Technologies A/S.
Aftalen indebærer blandt andet, at Delfi bliver primær leverandør af elektroniske hyldeforkanter, Delfis Breece System, til SuperGros- og Dagrofa-koncernens kunder.

Danmarks største grossist

SuperGros er Danmarks største grossist inden for dagligvarer med forsyning af mere end 1000 supermarkeder og nærbutikker i Danmark, på Grønland, Island og Færøerne. Herudover leverer SuperGros dagligvarer til en lang række kiosk- og conveniencekunder. SuperGros a/s har en årlig nettoomsætning på 15,2 mia. kr. og en medarbejderstab på ca. 916 medarbejdere på terminaler i henholdsvis Vejle, Herning, og Ringsted.
Delfi Technologies er en veletableret virksomhed, der har eksisteret i detailhandelen siden 1988. Koncernen består af 2 divisioner, ISP Division og Breece Division med kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Vietnam og USA, der alle beskæftiger sig med levering og udvikling af fremtidssikre it-løsninger.

SuperGros er Danmarks største grossist inden for dagligvarer.