ComputerSalg A/S åbner ny stor butik i Borup
Butikken er anden etape af indflytningen i de nye lokaler i den gamle pibefabrik på Kimmerslevvej 28.
BORUP: Der er lagt op til en både festlig og velbesøgt åbningsdag, når ComputerSalg A/S søndag den 1. september åbner sin nye butik og lager automat ved det eksisterende lager, værksted og administration på Kimmerslevvej 28 i Borup.
Her vil butikken officielt blive åbnet af borgmester Marie Stærke der, hvis vind og vejrforhold tillader det, vil ankomme til Borup i helikopter.
- Butikken og lager automaten er anden etape af indflytningen i den gamle pibefabrik i Borup. Butikken bliver et udstillingsvindue for vores velfungerende netshop og en mulighed for kunderne at kunne se en meget bred del af vores sortiment og ikke mindst kunne bestille og afhente varer her, siger direktør og indehaver Kim Rand til Lørdags-Avisen.
I den store butik er bygget et otte meter højt tårn, som huser CompuerSalgs nye halvautomatiske lager automat som er den første af sin slags i Danmark.
- Lager automaten skal understøtte vores fortsatte vækst og effektivitet på lageret, siger Kim Rand.
Åbningsdagen søndag den 1. september vil også blive fejret med en masse artige knaldtilbud som nok skal lokke besøgende til - og formentlig vil gøre, at der længe før åbningen kl. 11.00 vil være en pæn kø foran butiksdøren ...
ComputerSalg A/S startede en en konventionel detailbutik i Haslev i 1996 under navnet DataCom Technology A/S.
Efter få år i Haslev blev der også starter en erhvervsafdeling i Haslev. Fra 1999 blev ComputerSalg en del af DataCom Technology, da nethandel ikke længere var til at komme uden om.
- Allerede i 2004 var nethandelen vokset så meget at det var det primære omsætnings grundlag og derfor var der brug for nye lokaler med større lager- og kontorkapacitet, fortæller Kim Rand.
Virksomheden fandt de egnede lokaler på Østerled 3 i Lille Skensved. I løbet af 2007 valgte virksomheden at afvikle sine butikker og udelukkende satse udelukkende på nethandel. Det var i samme omgang at virksomheden skiftede navn til ComputerSalg A/S.
- I løbet af 2012 stod det klart for os, at der var brug for igen at finde nye og mere egnede lokaler. Valget faldt på den gamle pibefabrik i Borup - og efter fem måneders hård og omfattende istandsættelse var virksomheden klar til indflytning ultimo november, siger Kim Rand.
Med årene er ComputerSalg vokset sig til i dag at beskæftige 26 medarbejdere på fuldtid. I regnskabsåret 2012 omsatte virksomheden for 289 millioner kroner til private, offentlig og erhvervskunder. I 2012 sendte ComputerSalg A/S mere end 160.000 ordre til sine mange kunder. Virksomheden har i dag mere end 4.000 forskellige produkter på lageret i Borup, hvor man også har eget værksted til test og servicering for den store kundekreds.
For ganske kort tid siden blev CompuerSalg aut. Appel serviceværksted.