Fortsæt til indhold

Boksepigerne i Brabrand

To gange i ugen mødes en gruppe piger på Tovshøjskolen for at grine, svede og give

Samfund
Søren Bjerg Nielsen

“Ikke snakke, I skal løbe! I går jo nærmest rundt! Spurt igennem på den sidste runde!”
Ordene kommer fra boksetræner Mikael Aziz, da opvarmningen er ved at være afsluttet i Tovhøjskolens boksehal. Her er ni piger samlet for at øve teknik, styrke kroppen og have det sjovt.
“Boksning bliver jo nok lidt betragtet som en drengesport, ihvertfald i visse kredse. Og så er det fedt at kunne give de her piger et frirum, hvor de har mulighed for at træne sammen, og få brændt en masse energi af. Derudover giver det selvfølgelig også en masse sammenhold, når man træner noget så fysisk,” forklarer Mikael Aziz, af pigerne bare kaldt Aziz, som sammen med Nadia Ahmed og Mohammed Sadik er trænere på holdet.

Bokseklubben bliver som familie

Efter opvarmningen går det pigerne egentlig er kommet for i gang. Handskerne skal på, og der skal uddeles både jabs og hooks til de dertil indrettede sandsække, der hænger i træningslokalet. Men mens handskerne strammes og musikken gøres klar, er der tid til både grin og snak pigerne og trænerne imellem.
“Det er lidt ligesom en familie hernede, og når man har gået her et stykke tid, bliver trænerne ligesom to storebrødre og en storesøster. De ved hvor ens grænser går, men de ved også hvor de kan presse én,” forklarer Fadumo og Alma, der har trænet i henholdsvis et halvt og et helt år på bokseholdet.

Sahar udnytter sin pause, inden hun igen om et minut skal slå løs på sandsækken.

To og to, en mod en

Og pressede bliver de. To og to stiller pigerne sig ved sandsækkene, mens Mikael Aziz skruer op for anlægget.
“Et minuts frie slag, et minuts pause. På skift i ti minutter. Sæt i gang!”
Slagene hagler ned over sandsækkene, mens sveden begynder at pible frem. Høje klask fylder lokalet, hver gang læderhandskerne kommer i nærkontakt med målet. I et minut af gangen, er der ikke andet end kampen mod sig selv og sin egen viljestyrke.
3, 2, 1, “Tid!” - Pigerne skifter.
Mikael Aziz var sammen med Nadia Ahmed for fire år siden med til at starte pigeholdet op, da kommunen efterspurgte et ungdomstilbud i området. Det viste sig, at blive en stor succes, og holdet er i mellemtiden vokset stødt. Sidenhen er den lidt yngre bokser Mohammed Sadik kommet med indover, for at lette byrden lidt, så trænerduoen er blevet til en trio.
“For os er det her nærmest en form for studiejob. Mohammed læser til tandlæge, Nadia læser arabisk og jeg læser selv jura, Vi er alle tre studerende, så det er sjovt at kunne komme og få lov til at undervise i noget istedet for,” fortæller Mikael Aziz.

Der skal både teknik, kondition og styrke til, når intensiteten i træningslokalet skal holdes i vejret.

Alle mod Aziz

De ti minutter er gået. Pigerne bevæger sig ind i lokalet ved siden af, hvor bokseringen står stillet op.
Der er blevet tid til lidt sparring i dag, så pigerne går én efter én i ringen med træner Mikael Aziz. I ringen er det en blanding af leg, kondition, teknik og et brændende ønske hos pigerne om, at kunne give træneren et par på hovedet - selvom det sjældent lykkes. Mikael Aziz' fodarbejde er lynende hurtigt, og han undgår stort set alle pigernes slag. Som gengældelse prikker han til dem med sine handsker, så pigerne ikke kan lade være med at grine. Men de får ham næste gang, lover de.
“Det er fedt at få brugt og styrket alle muskler i kroppen, og samtidig have en gruppe der virkelig støtter hinanden,” fortæller 14-årige Sahar, der efterhånden er en af de mere erfarne piger på holdet.
“Mange af os kender hinanden i forvejen, fordi vi enten går i samme skole eller bor tæt på hinanden, så det er rart at kunne lave noget aktivt og sjovt sammen - og så er det fedt at få lov at tæske Aziz,” siger hun, og kigger over på trænerne med et smil.
Pigerne træner hver onsdag aften klokken 19.00 og hver søndag klokken 15 i Tovshøjskolens boksehal.

Der bliver ikke lagt fingre imellem, når pigeholdet træner på Tovshøjskolen.