Fortsæt til indhold

"Hvordan bruger man den mus"

Hinnerup Bibliotek har fået en speciel computer i gave til de allermindste brugere

Samfund
Michael Wulff

En flok børn fra børnehaven Fuglereden i Hinnerup var torsdag formiddag en tur på Hinnerup Bibliotek.
Her ventede bibliotekar Jakob Tranberg og formanden for kultur- og fritidsudvalget Anders Nørgard (S) med en helt ny og meget speciel computer, beregnet for børn i aldersgruppen 3 til 8 år.
"Vi har fået en gave fra nogen, som hedder IBM og Kulturstyrelsen. Men skal vi ikke glemme de navne og så se at få klippet snoren, så I kan bruge den," lød det pædagogisk fra Anders Nørgaard, der ikke har glemt sin uddannelse som skolelærer.
LYT:
Hør bibliotekar Jakob Tranberg fortælle om den nye KidSmart computer
(link under artikel)

Straks snoren var klippet sad de første fire unger på bænken.
"Øh, jeg ved ikke hvordan man bruger den her," lød det fra flere af børnene, som i det daglige er vant til at bruge en tablet-computer, der fungerer uden mus.
Men det kom de hurtigt efter, og så kastede de sig ud i de pædagogisk stærke programmer, som computeren, der hedder "KidSmart børnecomputer" kan levere.

Alle børn hjalp til med at få snoren klippet, inden bibloteket serverede kage og saftevand.

Solide kompetencer

Målet er, at give små børn "solide digitale kompetencer", som IBM udtrykker det.
KidSmart computeren på Hinnerup Bibliotek er foreløbig den eneste i Favrskov.

KidSmart kan tale med barnet. Det letter forståelsen.
Jakob Tranberg var glad for, at Hinnerup var valgt ud blandt 60 ansøgere.