“Her blev jeg født”

“Nu står vi faktisk tre en halv meter fra mit fødested.”
Tidligere radiojournalist Ove Gibskov er på besøg i Lokalavisens lokaler på Bredgade 4a i Kolind. Her blev han født for 67 år siden, og her voksede han op som rask Kolind-dreng i forældrenes slagterforretning.
I dag er det Tage Mogensens hus. Han drev Midtdjurs Radio og TV på matriklen i 35 år og udlejer nu lokalerne i stueplan til Lokalavisen.

En særlig puls

Tage Mogensen har taget turen fra sit sommerhus i Fjellerup til Kolind. Han har glædet sig til at vise huset frem for Ove Gibskov, hans hustru Ulla Bruun, og to gode venner, der også er med denne dag. Den ene, Johanne Fischer, stammer i øvrigt også fra Kolind. Hun blev født i Gl. Kolind med efternavnet Therkildsen.
Ove Gibskov er født blind, men hans orienteringsevne fejler ikke noget. Her var butikken, fortæller han og peger, og her var dagligstuen. Køkkenet lå, hvor der i dag er mødelokale.
Ulla Bruun, der begyndte at komme i hjemmet efter at hun og Ove var blevet kærester, husker den særlige puls, der er i sådan et hus, hvor privaten og butikken nærmest er vokset sammen. En ekspedient, der kommer bærende med bakker med leverpostej gennem dagligstuen, en afbrydelse i en snak eller syssel, når butiksklokken ringer.

Genkendelig duft

Tage Mogensen har medbragt en gammel trækælk, han for mange år siden fandt over bjælkerne i garagen. Ove Gibskov mener ikke, det har været hans, for den var bygget på en anden måde. I kælderen er der til gengæld stor genkendelse. Det er duften.
“Der dufter aldeles fuldstændig, som i 1962,” griner han.
Også på vej op ad trappen til førstesalen, griber minderne ham. Det er noget med kammerater på besøg og festlige lag.
“Trappen lå ved siden af mine forældres soveværelse, og når vi skulle op med bajere, skulle vi gå stille. Problemet var, at der ikke var toilet på førstesalen.”

At gå i forældrenes fodspor

Ove Gibskovs gamle værelse er i dag fyldt med ting og sager fra Tage Mogensens tid som radiomand. Denne har endnu en overraskelse.
Det er en gammel vægt, som sikkert har været brugt af Ove Gibskovs bedsteforældre. De drev nemlig også slagterforretning og lod den gå i arv til deres søn.
Ove Gibskov bliver lidt vemodig ved tanken.
Han ved, at hans fars interesser trak i en anden retning, men at der på den tid ikke var mulighed for at ændre den udstukne vej: Han skulle videreføre forældrenes forretning.
“Det kunne have været helt anderledes, for han havde så store evner og interesser i en helt anden retning.”
Hans far sagde i øvrigt til ham, at uanset om han var blind eller seende, så skulle han aldrig blive slagter.
“Så blev jeg journalist, og så ender slagterbutikken som avisredaktion. Det er da pudsigt.”

Langt omkring

I Ove Gibskovs hjem var der et slags selvstændigt næringsdrivende-miljø, hvor det var vigtigt, at især drengene blev holdt til bogen for at gå denne vej. Selv har han været en tur omkring kultursociologi, dansk, idehistorie og lærerseminariet, inden han besluttede sig for at blive journalist. I 1978 fik han sit eksamensbevis fra Journalisthøjskolen.
Han har været langt omkring, både fagligt og geografisk, men har ikke glemt sit gamle Kolind. Og takket være Tage Mogensens store lokalhistoriske viden, bliver det en eftermiddag, der rusker gevaldigt op i fortiden. Ved kaffebordet fyger navne gennem luften: Den gamle giftefoged og sognefoged Carl Mathiesen, bager Rask overfor stationen, Is-Klara og mange flere.
Og sidder de ikke og snakker endnu, så er det fordi, de har udvekslet mailadresser og har aftalt at sende gamle billeder til hinanden.