Fortsæt til indhold

En duft af Thailand

Der er dømt thaifestival på Moesgård

Samfund
Camilla Olesen

Moesgård Museum bliver omdannet til det rene Thailand, når der er thaifestival søndag 8. september fra klokken 9.30 i parken ved Moesgård.
Der vil være en buddhistisk ceremoni klokken 9.30, hvorefter boderne åbner, og underholdningen starter klokken 11.
Der vil være mulighed for at opleve thaipot og traditionel dans.
I thaihuset, der ligger i herregårdsparkens sydvestlige hjørne, vil der være et børnetelt med aktiviteter for de yngste. Derudover kan man få lov til at smage på thailandske madspecialiteter, opleve thailandsk håndværk og få en omgang thaimassage.
Det er gratis at deltage i festivalen.