Vi har en fantastisk kommune til børnefamilier, men vi mødes ikke

Man har i Lokalavisen de seneste tid kunnet læse om Munkekroen, et kæmpe indhak i kommunens budget til Fælledbyggeriet, og en nu negativ tilvækst på kommunes befolkningstal. Emner, som jeg synes er relateret til hinanden.
Den anden aften sad jeg og så et yderst indspirende program, “The Human Scale”, på DR K omkring byudvikling i verdens største byer. Godt nok er Skanderborg ikke en metropol, men derfor må kommunens borgere og byråd godt tænke stort. Programmet handlede om, hvordan bystrategier gennem tiden er blevet udarbejdet og bygget op omkring trafikken, og ikke mennesker. Som Jan Gehl pointerer, så er byen til, for at mennesket kan socialisere og danne et fælles rum. Et rum, som mange steder er ikke-eksisterende. Kigger jeg på Skanderborg by, og kigger lidt indad, så må jeg da indrømme, at jeg stort set kører til alt, hvad jeg skal bruge. Tja, jeg bliver jo nærmest lidt sur, hvis jeg ikke kan parkere lige uden foran den butik, hvor jeg skal handle. Jeg bruger byens åre, Adelgade, til min bil. Jeg sidder i min bil, snakker lidt med børnene og vinker til folk inde fra bilen.
Efter at jeg havde set programmet på DR K, sad jeg og tænkte lidt over, hvorfor gør jeg det? For hvis jeg regnede ud, hvor meget tid jeg brugte på at lede efter en parkeringsplads, hvor jeg kan parkere, så kunne jeg jo lige så godt have gået mellem butikkerne. Jeg gør det kun, fordi det er muligt. Ikke fordi, at det er et must for mig. Jeg ved godt, at man har prøvet at spærre af på Adelgade, og at det ikke var en god oplevelse, men hvis det bliver krydret lidt op med for eksempel torvedag om lørdagen, hvor vores lækre butikker kræser for kunderne. Vi har jo Chokoladefabrikken, Gårdbutikken, en god vinhandel, en god slagter og meget mere, så vi har masser af gode muligheder. Det kan da ikke passe, at vi kun kan have en halvhjertet torvedag fredag formiddag, kan det? Vi har fået en del nye caféer og spisesteder, som er med til at gøre det hyggeligt, så endnu en grund til at tage det næste skridt i udviklingen.
Hvordan er dette her linket op omkring en negativ befolkningstilvækst? Jo, et input hertil er; Vores by mangler det sociale i vores midtby. Vi har en fantastisk kommune til børnefamilier, men vi mødes ikke. Vi har hver vores lille boligkvarter, hvor vi har det godt og trygt, men vi mangler noget andet. Vi mangler hygge. Vi mangler, at det er hyggeligt at gå nede i byen og være der. Jeg ville da ønske, at man kunne tage ned i byen og sidde og få en kop kaffe imens børnene legede, uden at skulle bekymre mig om bilerne. Lad os gøre det fedt for børnefamilierne i Skanderborg at være nede i byen. De ældre skal have bænke nok til en pause, noget se på, og de unge skal kunne nyde byen på en sej måde.
Så idéen omkring udgravning foran Munkekroen er jo ikke dårlig og kunne fint passe ind i en byudvikling, som er baseret omkring mennesker. Hvis også Lille Nyhavn projektet kunne komme i gang, så er det da med at gribe chancen for kommunen og udvikle byen endnu mere.
Hvad med at vores politikere så programmet “The Human Scale”, blev inspirerede og lagde ”det er ikke muligt”, ”vi plejer at gøre det sådan” på hylden og i stedet åbnede op for borgernes idéer? Man kunne lave en ”ris og ros kasse,” hvordan skal din by se ud? Giv borgerne en måned til at komme med ris og ros til byudviklingen. Gør det synligt for alle, hvor vi som kommune er gode. Skriv det med stort i byen, for der er så mange punkter, hvor kommunen gør det godt.
Linket mellem de tre emner er; brug pengene fornuftigt, brug det, vi har og udvikl byenmed borgerne i centrum, og gør kommunen endnu mere attraktiv at bo i.