Fortsæt til indhold

Andespil, punk og fedterøv på Aarhus Teater

Der er nærighed på menuen, når Aarhus Teater har premiere på Den Gerrige

Samfund
Arkiv

Der er plask, ænder og Darf Punk på scenen, når Aarhus Teater 6. september har premiere på Den Gerrige. Det store tema i den klassiske komedie, som har mere end 300 år på bagen, er nærighed. I hovedrollen ses Niels Ellegaard, som spiller fedtsylen Harpagon, hvis nærighed styrer alle hans handlinger. Han er overbevidst om, at alle stjæler, også hans egne børn. Harpagons frygt for at miste sin formue skaber splid i familie, og får dem til at vende sig mod ham.
“Selvom forestillingen stammer fra barokken, tager den fat i nutidens forbrugsfest og grådighed,” siger den norske instruktør Runar Hodne.
Og med hensyn til de fem levende ænder, som hver dag kommer med en taxa til Aarhus Teater, så skaber ænderne liv i en ellers isenesat forestilling.
“ Der er ikke nogen større betydning, men de giver forestillingen en umiddelbarthed, og minder os om, at vi skal huske overraskelser i en isenesat forestilling,” siger han.
Forestillingen kører til 5. oktober.