Fortsæt til indhold

Fra Krumme til konge: Lars Kromand bag kulisserne

Det er stort, selv for en af Skanderborgs matadorer, at modtage en pris for sit virke. Så stort, at man måske godt kan få lidt våde øjne.

Samfund

»Det er større end stort. Jeg har lidt problemer med at bringe mig selv i spil, hvad sådan nogle ting angår – er nok en lille smule genert, når det kommer til stykket. Så når man bliver nomineret, og der er folk, der skriver pæne ord... så kan jeg godt blive lidt rørstrømsk.«

Det er ikke helt let for Lars Kromand at gengive, hvordan det føltes at blive kåret til Årets ErhvervsUdvikler.

Jeg er dybt, dybt taknemlig. Jeg er et følsomt menneske, og bliver meget rørt over det.
Lars Kromand

»Uhmm se nu her, kaffe. Dejligt!« Lars Kromand tager en stor slurk af kaffen, funderer lidt over det med at modtage prisen og konkluderer så:

»Det er en meget speciel følelse. Jeg har været med til at få prisen en gang før. I 2010 hvor Zitcom fik den. Dengang var det en pris, vi modtog i fællesskab. Det her er det diametralt modsatte, fordi det er møntet på mig som person, og det gør en kæmpe forskel. Jeg er dybt, dybt taknemlig. Jeg er et følsomt menneske, og bliver meget rørt over det stadigvæk.«

At modtaget prisen var derfor heller ikke nogen nem øvelse.

»Uhh, det havde jeg det lidt svært med forstået på den måde, at når nogen hædrer mig som person, så er det ekstremt grænseoverskridende. Jeg kom i den grad ud af min komfortzone. Jeg er alt andet end opmærksomhedsøgende,« siger han og tager en slurk mere af kaffen.

Krumme blandt venner

Lars Kromand er vokset op i Skanderborg, har aldrig boet andre steder, og forventer heller ikke nogensinde at skulle bo andre steder. Han lægger ikke skjul på, at han har et ganske særligt forhold til byen, hvor han for mange udelukkende er kendt som Krumme.

»Ja, det er der stadig en masse, der kalder mig. Mange kender mig faktisk kun under det navn. Jeg kalder også mig selv det. Det må folk gerne kalde mig. Hvor det kommer fra, aner jeg ikke, men min søster hed det også, og til at begynde med var jeg Mini-Krumme,« griner han.

Så synes jeg måske også, at hvis man kan, så er man også forpligtet til at gøre det.
Lars Kromand

Man fristes til at sige, at der i hvert fald stadig er Krummer i Kromand, der har et imponerende netværk og er med her, der og alle vegne bag kulisserne i en lang række virksomheder i Skanderborg. Meget synligt lige nu er opførelsen af Lille Nyhavn ved Skanderborg Sø, der er klar til indflytning i november i år. Et projekt, Lars Kromand fik ideen til tilbage i 2004, og som flere gange undervejs måttet tilpasses, inden første spadestik endelig kunne tages i 2020. Skanderborg Bryghus og Bar 8660 er andre kendte Kromand-projekter, og dertil kommer en lang række af ejendoms- og investeringsvirksomheder, hvor Kromand figurerer bag kulisserne.

»Det hænger lidt sammen på kryds og tværs, det ene afstedkommer det andet, kan man vel godt sige. Det med ejendommene var ikke som sådan en planlagt strategi. Det kommer sig af, at vi tilbage i start-nullerne med Zitcom skulle gøre os så attraktive som muligt for de medarbejdere, vi gerne ville tiltrække. Mange af dem boede jo stadig hjemme hos mor eller på et lille kollegie-hummer. Der fandt vi ud af, at hvis vi kunne tilbyde dem noget godt at spise, nogle lækre faciliteter og et sted at bo til fornuftige penge, så var vi pludselig rigtig interessante for dem. Så sådan begyndet det med ejendommene,« forklarer han og tilføjer, at Zitcom til at begynde med holdt til i Uge-Bladets gamle lokaler.

»Jeg har gang i meget, fordi jeg godt kan lide det, og så synes jeg måske også, at hvis man kan, så er man også forpligtet til at gøre det. Og så kan jeg bare godt lide at kreere ting. Jeg kan godt lide at finde hullerne i osten, være lidt grænsesøgende. Når jeg falder over noget, der vækker den her »det kan da ikke passe«-følelse, så begynder jeg at få ideer.«

Og når ideerne kommer rullende, er der ikke langt til handling. Så da Krumme en aften sidder og vil tegne en forsikring over nettet og ender med en besked om, at han vil blive ringet op næste dag, så bliver det startskuddet til Next Forsikring, Danmarks første online forsikringsselskab.

Jeg elsker at stå op søndag morgen og male plankeværk sammen med alle de andre frivillige fra bryghuset eller passe baren. Det er jo i bund og grund det, jeg kommer af.
Lars Kromand

Elsker frivilligheden

»Next forsikring handler egentlig bare om at tage noget, vi alle sammen kender og har brug for, og sætte strøm til. Det er jo den verden jeg kommer fra. Så vi fik designet den proces og lavet de ting. Det er sådan noget, jeg elsker allermest,« indrømmer han.

»Min rolle er oftest at være idemageren og igangsætteren. Jeg er god til at se trends i markedet, og til at sætte mig på den anden side af bordet og se på tingene med forbrugerens øjne. Hvordan opleves det her fra forbrugerens synsvinkel, og hvilken oplevelse forventer jeg som forbruger at få.«

De mange år som iværksætter har lært Lars Kromand to ting: At tålmodig er en dyd og at have stor respekt for processer.

»I dag er processerne helt anderledes, end da vi startede for mere end 20 år siden med Zitcom. Der er for mange »lykkeriddere«. Det at være entreprenant, idemager og igangsætter, det er der meget få, der er villige til at tage slæbet med. At lægge begge hænder på kogepladen, det er der kun meget få, som er villige til. Sådan er det bare, og derfor er det meget sværere at sætte et hold i dag. Folk forlanger en meget høj løn og store ejerandele og vil helst ikke kommer med noget selv. Så når man igangsætter noget, skal man være indstillet på, at man de næste fem-syv år – eller 20 år for Lille Nyhavn-projektet – skal være fokuseret og arbejde ihærdigt med det. Det er derfor, jeg har fået så stor respekt for processer,« understreger han.

Selvom byggeriet af Lille Nyhavn er det, der tager mest af Lars Kromands tid i øjeblikket, så er han stadig meget engageret i Skanderborg Bryghus.

»Frivilligkulturen er vanvittig interessant at være en del af. Jeg elsker at stå op søndag morgen og male plankeværk sammen med alle de andre frivillige fra bryghuset eller passe baren. Det er jo i bund og grund det, jeg kommer af. Jeg elsker det sociale element, og den der »lad os gøre det«-ånd, der er over det.«