Gratis åbningsevent hos TechCircle
Den 20. april åbner TechCircle, der er Midtjyllands digitale innovationshub.
Flere virksomheder skal benytte digitale teknologier til at blive mere konkurrencedygtige, skriver Erhvervshus Midtjylland i en pressemeddelelse.
Det er netop her, at Midtjyllands nye digitale innovationshub, TechCircle, vil sætte skub i udvikling og implementering af konkurrencedygtige, grønne og innovative digitale løsninger til gavn for borgere og virksomheder.
Det sker blandt andet gennem workshops, seminarer, hackatons, specialist kurser, adgang til testfaciliteter og sparring på hvordan man bedst muligt udnytter sin virksomheds data eller får mest ud af frit tilgængeligt data – alt sammen noget, der skal klæde virksomheder på til at rykke på og komme i mål med deres digitale omstilling.
»Vi ser frem til at realisere de store perspektiver i at være en del af European Digital Innovations Hubs, der i sidste ende skal komme de Midtjyske virksomheder til gode og bidrage til, at de bliver endnu mere konkurrencedygtige,« siger Erik Krarup, direktør i Erhvervshus Midtjylland og fortsætter:
En af partnerne er Aarhus Kommune, der ser frem til at være en af kerneaktørerne i TechCircle:
»For Aarhus Kommune er det vigtigt at bidrage til erhvervsudviklingen og den digitale innovation, for via stærke samarbejder mellem det offentlige og det private, får vi større muligheder for at skabe gode løsninger for vores byer og borgere,« siger Bo Fristed, Chef for ITK, Aarhus Kommune.
20. april klippes båndet til Midtjyllands digitale innovationshub. Her kan deltaerne få sig en snak med de mange aktører, der står klar til at hjælpe dem i den rigtige retning og et sneak peak ind i kataloget af kommende kurser og aktiviteter.
Virksomheder kan også høre om, hvordan de kan gøre deres indflydelse gældende, så kommende tilbud passer med deres virksomheds ønsker og behov ligesom de vil få indblik i nogle af de spændende teknologiprojekter og robotter, som ITK Aarhus Kommune har udviklet.
Det er gratis at deltage i åbningen af TechCircle, som finder sted i Storesal på Dokk1 i Aarhus.