Fortsæt til indhold

Fokus på trivsel i Norddjurs Erhvervsnet

Trivsel og arbejdsglæde afløser sidste års fokus på grønne nichevirksomheder

Samfund
Anette Bonde

Ved generalforsamlingen i foråret valgte Norddjurs Erhvervsnet at der skulle fokus på arbejdsglæde og trivsel i efterårets program.

VAM og L-tek

Efterårets første arrangement er tirsdag 10. september, hvor Norddjurs Erhvervsnet inviterer til besøg på entrepenørvirksomheden VAM i Vester Alling. VAM har netop fejret 60 års jubilæum, og mange af medarbejderne har været med i rigtig mange år. I de seneste år har man i virksomheden sat fokus på at arbejde målrettet med medarbejdertrivsel og arbejdsglæde. Efter rundvisning og oplæg først ved ejer Søren Rasmussen og senere direktør Benny Kristensen er Erhvervsnettet vært ved en let anretning med tilhørende øl og vand.
Efterårets næste arrangement bliver et besøg på L-tek i Nørager. L-tek er netop blevet kåret af Djurslands Erhvervsråd som årets virksomhed og er lige nu i gang med endnu en udvidelse af virksomheden.