Fortsæt til indhold

Bolværket og Havnegade bliver en magnet i Flodbyen

Lige her på billedet kommer centrum i den kommende Flodby. Bolværket er navnet.

Samfund

Kig godt på dronefotoet her. Om får år kan du ikke genkende krydset ved Havnegade igen.

I sidste uge ændrede ’Mokajen’, eller Randers Streetfood navn til ’Bolværket’ og introducerede et helt andet koncept end streetfood. Og om et par år står der en helt nyt bygning opført på Bolværksområdet. Det skal hedde - ja - ’Bolværket’.

Her skal der skabes et ”fællesskabshus” som en ny forenings- og klubbase med aktiviteter for dig og mig og alle aldersgrupper der kan dyrke alt fra idræt, musik og teater, dans og bevægelse, kort- og brætspil, natur og vandaktiviteter, historiske og kulturelle interesser, kunsthåndværk, modelbygning og håndarbejde.

Et originalt navn

Bolværket er også navnet på en restaurant, der ligger i kulturhavnen Gilleleje. Her er konceptet også at biblioteket og andre faciliter ligger i samme kulturhus. Så helt originale med navnet og konceptet er vi ikke i Randers.

Navnet Bolværket har fået sjove kommentarer med fra personer på Facebook Randers. Tilføj selv et ekstra ’le’ efter ’Bol’ og gæt, hvad de grinte af.