Vi skal have forandringer, der sparker røv i byrådet
Benny Frank Andersen stiller op med sin egen FRI-liste og vil kæmpe for de svage i samfundet
Hvorfor stiller du op?
Fordi jeg vil have gennemført mit program; Mere magt til de svage trafikanter. Mere tryghed for handicappede og syge. Mere plads til trehjulede elcykler og scootere.Bedre adgangsforhold til alle faciliteter.Vi har brug for flere varme hænder i vores kommune.. Vi har betalt for god service med mange års hårdt fysisk arbejde. Resten kan ses kan ses på min BLOG: http://udgydelser.blogspot.dk/. Jeg har brug for stillere for at min liste kan komme på stemmesedlen, så jeg vil opfordre til, at man sender et tilsagn om at ville skrive under som stiller på ”FRI-listen” til bfa8362@live.dk. Så har vi en chance.
Hvad er dine tre vigtigste mærkesager?
Frihed, retssikkerhed og nærdemokrati.
Hvordan vil du gøre en forskel i byrådet?
Det kommer an på, om jeg får et eller flere mandater, der er jo 29 i alt, men ellers vil jeg prøve at skabe en ny retning og holdningsændringer generelt. En ny kommunal kultur, hvor der skal være en effektiv praksis, og hvor de ansvarlige bliver draget til ansvar, hvis arbejdet ikke bliver gjort ordentligt, og det vil sige rigtigt første gang.
Hvad er din baggrund for at gå ind i lokalpolitik?
Jeg bor her, og og jeg taler dansk, ligesom ude på de private arbejdspladser, hvor jeg kommer fra. Jeg taler om vinkelslibere og boremaskiner, tryklufthamre og save, ikke om høflig konformisme og papirnusseri. Jeg vil have rationelle resultater her og nu.
Jeg er utilfreds med alle de eksisterende partier. De gør ingen forskel. I skal fandme vågne op, hvis I vil have forandringer, der sparker røv. Ellers får vi bare det almindelige politiker-ævl som vi plejer.
Hvem er dine politiske forbilleder?
Dalai Lama. Ghandi. Martin Luther King. Nelson Mandela. Preben Wilhjelm. Carl Scharnberg. Richard Branson. Einstein.
Nogle er ikke politikere, men har en politisk effekt. Da jeg var meget ung, troede jeg på at udenoms-parlamentariske metoder havde størst effekt, og min tilgang til politik gik gennem musik, for eksempel The Doors, der sang: ”We want the world, and we want it NOW!” fra sangen: ”When the musics over” på lp-en ”Strange days” og “Røde mors Rockcirkus”, og senere Natasjas ”Gi' mig Danmark tilbage”.