Fortsæt til indhold

Nu er fundamentet støbt

Samfund
Erling Baastrup

På specialrideskolen Rønbækgaard mellem Søften og Grundfør møder vi 39-årige Jane. Hun fortæller, at hun for tre år siden blev syg af angst og depression. Men hun ville gøre noget ved det. ”Det med hestene havde jeg hørt om, men jeg var hundeangst for dem. Samtidig følte jeg mig draget af dem, men jeg sagde til mig selv, at det ikke kunne passe, at det skulle være på den måde,” fortæller Jane og fortsætter: ”Så kontaktede jeg Lene Hesselberg, og hun guidede mig.
Hun var med både i praksis og i overført betydning på sidelinjen. Det gav tryghed, og det gav mig motivation. Men det har taget sin tid. Det er kun 14 dage siden, at jeg for første gang kunne ride alene. Det er en kæmpesejr for mig.”

Hesten og hunden

Jane kan også fortælle, at vejen til at komme op på ryggen af hesten har gået gennem puslen i stalden med hestene. ”Jeg er blevet en hestepige med 30 års forsinkelse. Men nu er fundamentet støbt. Og jeg har fået redskaber til at klare de dårlige perioder,” fortæller Jane.
Hun er i øvrigt en stor hundeelsker, men konstaterer, at heste kan noget, som hunde ikke kan.