Neurocentret forfølger patientperspektivet

Siden 1998 har det nuværende Regionshospitalet Hammel Neurocenter arbejdet med rehabilitering af patienter, der har fået en svær hjerneskade. I 2002 oprettede centret en forsknings- og udviklingenhed. Samtidig blev der arbejdet med at tilbyde både uddannelsespladser og kurser til husets ansatte, men også til fagpersoner, der arbejder med neurorehabilitering i andre sammenhænge.
Senest har centret fået status som universitetsklinik med tilknytning til Aarhus Universitet. Udviklingen er derfor gået stærkt.

Skaber sammenhæng

Ansatte i forskningsenheden afspejler som hele organiseringen på stedet de faggrupper, der er involveret i den daglige rehabilitering af patienter. Derfor forskes der også i sygepleje, ergoterapi, sygepleje mm.
Vi har snakket med Lena Aadal, der er forskningsansvarlig sygeplejerske, og Hanne Pallesen, der er ansvarlig for forskning indenfor fysioterapien.
De arbejder både med projekter i huset og sammen med grupper af forskere placeret andre steder i Danmark og i udlandet. Ikke mindst i de nordiske lande.
”Nogle steder i udlandet er der stor ekspertise på de enkelte indsatsområder, men der, hvor vi har den store force, er med hensyn til at skabe sammenhæng,” fortæller Lena Aadal. Og ordet sammenhæng går da også igen hele tiden.

Konsulenter og teams

Krumtappen i rehabiliteringen er tværfaglige teams bestående af ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Teamet arbejder helt nær ved patienten over indlæggelsesforløbet, men uden om dem er der en stor stab af ”konsulenter” fra andre faggrupper (bl.a. læger, neuropsykologer, talepædagoger, socialrådgivere), der trækkes ind, når der f.eks. skal laves strategier for, hvordan en kommunikation fungerer optimalt.
Det betyder, at der er knap 600 fordelt på 19 faggrupper ansat på centret.
Måske bliver man overrasket over, at ord som filosofi, pædagogik, lingvistik og etnografi også indgår, når der tales forskning, men de er nødvendige, når vi skal forstå de komplekse problemstillinger, der kan være forårsaget af en hjerneskade og som fordrer en tværvidenskabelig tankegang. Forskningen er dog praksisnær, og det betyder, at teams og forskere samarbejder. ”Vores forskning er ikke grundforskning. Ofte melder afdelingerne ind med ideer til projekter. Vi forsker i det, der kan forbedre patientens rehabiliteringsforløb,” slår Lena Aadal fast.
De to forskere har mange bolde i luften samtidig, men et projekt er de fælles om. Det handler om at følge patienterne igennem rehabiliteringsforløbet også efter, de er kommet hjem.
”Vi fokuserer på patientperspektivet. Vi undersøger, hvad de har lært mest ved. Hvordan det opleves indefra. Det er jo langt fra sikkert, at mennesker med forskelligt køn, alder og baggrund har de samme behov,” siger Lena Aadal.

Tidlig indsats

Forskningsresultater viser, at rehabilitering skal sættes ind så tidligt som muligt i et hjerneskadeforløb. Hammel Neurocenter kan modtage patienter, når de selv er i stand til at trække vejret og deres tilstand er nogenlunde. Hammel Neurocenter har dog fire sengepladser på intensivafdelingen i Silkeborg, hvor patienter, der ligger i respirator også tilbydes tværfaglig rehabilitering.

Hverdagsrehabilitering i Hammel

I et patientforløb foregår rehabilititerringen omkring mange af dagligdags gøremål. Hvordan lærer man f.eks. at spise igen? Hvordan håndteres færdselsregler og trafik? Hvordan med at få styr på sine pengesager?
Når man ofte i Hammels gader og forretninger ser patienter fra Hammel Neurocenter, er de ikke kun ude for at få frisk luft. De skal f.eks. også lære, hvordan man finder vej, handler i et supermarked eller spiser et sted, hvor der er andre.
”Jeg synes, at Hammel er et godt sted for vores patienter. Her er det hele i overskuelig målestok. Og det ser ud til, at ekspedienterne er blevet vante til at kommunikere med vores patienter på bytur,” siger Hanne Pallesen, og Lena Aadal supplerer: ”Der er ros til Hammel, og vi mærker også, at vi har en god anseelse i byen.”