"Nu går de ikke sultne i seng"

"Folk i Fredericia er så positive. De viser os virkelig tillid, og vi er meget taknemmelige."
Karen Marie Thomsen fra Rumæniensprojektet af 1992 kan næsten ikke få armene ned. I tre dage har hun sammen med andre frillige fra projektet indsamlet varer ved SuperBrugsen i Erritsø, og det er gået over al forventning.
Indsamlingen slog rekord. Resultat lyder på 2.082 kg. Dermed er hjælpen nær for de fire børnehjem i Lugoj. 600 børn kan glæde sig til at blive mætte.
"Ja, nu går de ikke sultne i seng. Der er tale om en landsindsamling. To store lastvogstog bliver fyldt til randen med de indsamlede varer. Cirka 1.600 banankasser. Og i efterårsferien bliver sagerne kørt til Rumænien med hjælp fra EUC, som lægger unge chauffører til," fortæller Karen Marie Thomsen.
Styr på sagerne
De indsamlede varer afleveres direkte til børnehjemmenes depotforvaltere under overværelse af projektets medlemmer.
"Der er fuldstændig styr på det. Vi følger varerne helt til dørs, ja helt ind i spisekammerene," siger Karen Marie Thomsen, der tydeligvis brænder for sagen.
"Vi kan jo med egne øjne se, at hjælpen gavner. Det er 13. gang vi står her. Folk kender os efterhånden, så vi behøver ikke forklare meget om, hvem vi er - og hvad vi har brug for."
Faktisk er projektet så kendt i lokalområdet, at Karen Marie Thomsen i dagene op til indsamlingen også har modtaget en lang række effekter på sin privatadresse.
"Det er væltet ind med legetøj og børnetøj. Min forgang er fuldstændig fyldt op, og selvfølgelig kommer sagerne med derned."
Gabene tomme
Imens vi står og taler om indsamlingen i SuperBrugsen, bliver der afleveret store mængder varer i projektets indkøbsvogn.
"Når den er fyldt, kører vi den ud på lageret. Kom med, så skal du se," siger Karen Møller Thomsen.
På lageret er banankasserne stablet op. Fyldt med langtidsholdbare varer, der nok skal henrykke børnene i Rumænien. De er ikke for godt vant. Rumænien er inde i en lang og smertefuld omstilling fra kommunistisk planøkonomi til markedsøkonomi. Lukning af fabrikker har medført stor arbejdsløshed. Priserne stiger. Fattigdom, ofte kombineret med alkoholisme, får mange til at aflevere deres børn til offentlig forsørgelse. Også en del enlige mødre afleverer børn til institutionerne umiddelbart efter fødslen.
"Der er brug for hjælp. Når vi ankommer til børnehjemmene er deres spisekamre gabene tomme," siger Karen Marie Thomsen.
"Når vi ser, at tingene kommer på plads i spisekamrene, er det vores løn. Jeg lover dig... Smilene og børnenes glade øjne. Uh, jeg får helt gåsehud," lyder det fra Karen Marie Thomsen.


"Vores tre indsamlingsdage har ikke været arbejdsdage. Det har været festdage."
Karen Marie Thomsen, Rumæniensprojektet af 1992