Stenes hvis hun rejser hjem - nu bliver hun udvist

“Jeg kan simpelthen ikke holde ud at tænke tanken til ende. Jeg kommer til at miste mine børn. Hvis jeg sendes tilbage til Iran, så frygter jeg for mit liv. Jeg tror, jeg bliver slået ihjel.”
27-årige Fatima kæmper for at holde tårerne tilbage, mens hun fortæller sin historie.
Hun er lykkeligt gift med 38-årige Ali, der er selvstændig vognmand. De har tre små børn på fem, fire og to år og bor i Risskov. Selvom Fatima kun har været i Danmark i få år, har hun haft travlt med at lære dansk. Hun vil integreres i det danske samfund og drømmer om at blive sygeplejerske eller farmaceut.
Men lige nu ligger drømmene i ruiner.
Bliv ven med Lokalavisen.dk på Facebook, og få vores tophistorier på din væg - KLIK HER

“Jeg vil blive stenet”

For selvom både Ali og deres tre børn er danske statsborgere, har Fatima fået afslag på asyl, og kan kun blive familiesammenført, hvis hun rejser tilbage til Iran, og får sig et iransk pas.
Nu har de danske myndigheder givet Fatima besked på at forlade landet snarest.
“Det er en umulighed for mig at rejse tilbage. Min søster blev dræbt af regimet, mine brødre er forsvundet, og begge mine forældre er døde,” forklarer hun.
“Desuden har jeg fået et barn, før jeg blev gift, og har giftet mig med en ikke-religiøs araber. Jeg har overtrådt Sharia, de religiøse love, og for det alene vil jeg blive stenet.”

Arabisk mindretal i Iran

Fatima stammer fra den arabiske enklave Ahwaz, i det sydvestlige Iran. Frem til 1925 var det et selvstændigt land med egen regent. Han blev afsat, da den persiske general Reza Khan, den senere shah af Iran, besatte landet.
Området er meget rigt på olie og naturgas, men det kommer ikke den arabiske befolkning i området tilgode. De er fattige og bliver forfulgt og undertrykt af styret i Teheran.
Fatima og hendes familie var aktive i en politisk bevægelse, der arbejder for at opnå selvstændighed for Ahwaz. Bevægelsen er bandlyst af styret i Teheran.
“Jeg var blandt andet med til at uddele flyers om organisationen og deltog i forskellige illegale aktiviteter som protest mod regimet,” fortæller hun.
Jorden begyndte at brænde under Fatima. I 2006, som 20-årig, deltog hun i en demonstration mod den iranske regering. Regimet kvitterede ved at smide bomber mod demonstranterne.
Fatima overlevede, men følte sig ikke længere sikker i Ahwaz efter den oplevelse. Hun besluttede at flygte til Europa.

Afslag på afslag på afslag

“Jeg kom til Sandholmlejren og søgte asyl med det samme. Men samtalerne med myndighederne var en traumatisk oplevelse. Mine erfaringer med politi og myndigheder i Iran gør, at jeg bliver meget stresset i den slags situationer. Dem, jeg talte med, var ikke særligt imødekommende, og jeg fik slet ikke forklaret mig ordentligt. Jeg var så angst,” husker hun.
Alligevel kom afslaget på asyl som et chok. Siden har Fatima søgt om asyl to gange mere, hver gang med samme negative svar.
“Jeg flygtede til Danmark, fordi min onkel, der også kommer fra Ahwaz, bor her og har fået asyl. Hvorfor kan jeg så ikke få det?”
Bliv ven med Lokalavisen.dk på Facebook, og få vores tophistorier på din væg - KLIK HER

Andre flygtninge fra Ahwaz har fået asyl

Spørgsmålet er meget relevant, for selvom de danske myndigheder vurderer, at der ingen fare er for Fatima i Iran, så har Danmark givet asyl til andre flygtninge fra Ahwaz. Blandt dem er lederen af den selvstændighedbevægelse, som Fatima også er en del af. Han bor nu på Djursland.
“Min ulykke er, at jeg ikke er kommet hertil som FN-flygtning. FN-flygtninge fra Ahwaz har fået asyl, men jeg turde ikke forsøge, at nå frem til en flygtningelejr. Flere jeg kender, som forsøgte at nå frem til flygtningelejre, blev stoppet i Syriens lufthavn og sendt tilbage til styret i Teheran. Mange af dem er siden forsvundet. Så jeg tænkte, at det var sikrere at flygte nordpå gennem Tyrkiet og via Tyskland til Danmark,” fortæller hun.

Stadig politisk aktiv

I 2007 mødte Fatima Ali på Hovedbiblioteket i Aarhus. Ali, der er politisk flygtning fra Irak, kom til Danmark i 2000 og er i dag dansk statsborger.
De blev gode venner, og forholdet udviklede sig. I 2008 blev deres ældste datter født, og de blev gift.
“Jeg har hele tiden troet, at selvfølgelig ville min situation blive forstået, hvis bare jeg fik det forklaret godt nok. Jeg har også hele tiden troet, at der nok skulle blive fundet en løsning, når nu min mand og mine børn er danske statsborgere. Men nu er jeg godt nok ræd,” siger Fatima, der i august fik brev fra de danske myndigheder om at forlade landet.
“Det er meget farligt for mig at rejse tilbage til Iran. Jeg er stadig aktiv i selvstændighedsbevægelsen, og jeg frygter at blive henrettet, hvis styret i Teheran får oplysninger om mig.”

Dobbelt ulykkeligt

For Ali er situationen dobbelt frustrerende. Han har forsørget sin familie selv uden at modtage offentlige ydelser.
Hver gang Fatima har skullet føde, har haft brug for lægehjælp eller medicin, har han betalt det fulde beløb uden at få tilskud, fordi Fatima ikke har opholdstilladelse.
“Jeg har betalt med glæde, for selvfølgelig skal vi klare os selv. Jeg har knoklet, for at få tingene til at hænge sammen. Det har kostet os næsten 200.000 kroner i advokatsalær at forsøge at få opholdstilladelse til Fatima,” fortæller han.
Men nu er Ali sygemeldt som følge af et voldeligt overfald, hvor han blev skubbet ned ad en trappe. Han har fået piskesmældslæsioner i nakke og ryg, har kronisk hovedpine og meget svært ved at gå.
“Jeg frygter at miste min familie. At den skal blive spredt for alle vinde. At mine børn mister deres mor. At jeg ikke kan magte at drage omsorg for dem, og at de ender i familiepleje. Det er en meget ulykkelig situation,” siger han.