“Truslen er reel nok, men de tror ikke på hende”

Til trods for, at 27-årige Fatima fra Risskov både har været aktiv i en illegal politisk bevægelse i Iran og har fået barn udenfor ægteskab, har alle instanser givet hende afslag på asyl.
Afslagene begrundes kort og godt med, at de danske myndigheder “ikke anser hende for at være i risiko for asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran”, som det formuleres i de officielle afslag.
Den situation kender man kun alt for godt hos Refugees Welcome, en humanitær organisation, der tilbyder juridisk rådgivning og assistance til asylansøgere.
“Vi har kendskab til mange iranske historier og kender en del afviste. Generelt mener vi ikke, at iranere bliver specielt dårligt vurderet. 65 procent får asyl i første instans. Men selvfølgelig sker der fejl og forkerte beslutninger,” fortæller formand, Michala Bendixen.

Store risiko hvis man har været politisk aktiv

“Der hersker ingen tvivl om, at det er forbundet med store risici at være politiske aktiv mod styret i Iran. Det bliver betragtet som landsforræderi, og det slår styret hårdt ned på. Så har man været politisk aktiv, er der god grund til at frygte konsekvenserne, hvis man vender tilbage. Der er en helt reel risiko for at blive fængslet og udsat for tortur og i værste fald blive dræbt,” forklarer hun.
I forhold til den konkrete situation, hvor Fatima har giftet sig med en ikke-religiøs mand og fået børn inden hun blev gift, vurderer Michala Bendixen ikke, at giftermålet med en ikke religiøs araber i sig selv er et problem, da det ikke nødevndigvis kommer til myndighedernes kendskab. Helt anderledes forholder det sig i midlertid med det faktum, at Fatima har fået børn, før hun blev gift.

Børn udenfor ægteskab er helt sikkert et problem

“Det er helt sikkert et stort problem, at hun har fået børn udenfor ægteskab, og helt katastrofalt ville det være, hvis hun dukkede op i Iran alene med tre børn. For en kvinde er det yderst problematisk at have fået børn udenfor ægteskab. Man accepterer det ganske enkelt ikke. Hun har opført sig umoralsk. Det bliver betragtet som utroskab, som er strafbart med døden. Og selvom der ikke er mange eksempler på, at det sker, så er der en risiko,” vurderer hun.
“Men de danske myndigheder anerkender jo de her ting. Derfor er gentagne afslag på asyl til flygtninge fra Iran næsten altid fordi, myndighederne ikke tror på historien. Så truslen er reel nok, men de tror nok ikke på hende,” konstaterer Michala Bendixen. Hun understreger dog, at hun ikke har haft lejlighed til at sætte sig ind i den konkrete sag, og udelukkende svarer generelt og ud fra journalistens oplysninger.

Let at komme til at modsige sig selv

“Hun har sikkert af en eller anden grund ikke virket troværdig eller overbevisende nok. Måske har hun modsagt sig selv, måske har hun ændret eller tilføjet detaljer. Sagen er jo, at nogle overdriver risiciene, eller fortæller en historie, de ikke selv har oplevet.”
Men Refugees Welcome oplever også ofte det modsatte, hvor en flygtning ender i samme situation som Fatima.
“Det er et generelt problem for flygtninge, at de let kommer til at modsige sig selv i den ekstremt stressende situation, de befinder sig i. De er hundeangste og ved ikke, hvor meget eller hvor lidt, de tør fortælle.”
“Oven i det kommer problematikken med tolke, der ikke er uddannede, eller kommer fra et helt andet område, end flygtningen selv, og derfor har svært ved at oversætte helt præcist. Der er masser af muligheder for, at misforståelser kan opstå,” understreger Michala Bendixen.
Netop for Fatima var der problemer med tolkene. Ved det første interview var tolken fra Egypten, og de havde svært ved at forstå hinanden. Ved et senere interview, efter hun havde anket det første afslag på asyl, fik hun stillet en iransk tolk til rådighed - som talte farsi og ikke hendes modersmål arabisk - med ordene “Du kommer fra iran. Altså skal du bruge en iransk tolk”.

Afhænger af, hvad den, der lytter, gerne vil høre

“Desværre er det jo sådan, at det, der bliver sagt, tolkes af ørerne, der hører det. Er det en flygtning, der ændrer på sin historie? Eller er det en flygtning, der har fået mere tillid til de danske myndigheder og nu tør lukke op og fortælle noget mere.”
“Der er mange grunde til, at det kan fremstå, som om de ændrer på deres historie. Det er jo heller ikke så mærkeligt, at man kommer i tanke om flere detaljer, jo mere man bliver udspurgt om det samme. Konklusionen hviler meget på, hvordan den der lytter, vælger at høre det. Det er jo ikke en eksakt videnskab.”
Da Fatima i 2006 kom til Danmark, var det politiet, der skulle forhøre hende første gang, hun søgte asyl. Sådan er det ikke længere. I dag er det embedsmænd fra Udlændingestyrelsen.

Ikke længere politi ved det første forhør

“Det er klart en ændring til det bedre. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvor sindsoprivende det må have været, at fortælle sin historie til politiet i et fremmed land. Mange kommer fra et sted, hvor politiet er den værste fjende. Hvad tør man sige, hvad tør man ikke sige.”
“Samtidig har mange flygtninge fået “gode” råd om, hvad de skal sige, af den menneskesmugler, der har fået dem til landet. Råd, der beskytter menneskesmuglerne, men skader flygtningene. Derfor er det helt utroligt, at man fortsat lægger så stor vægt på selve ordlyden i de første interview. Og vores erfaring er desværre, at der hyppigt sker fejl,“ konkluderer Michala Bendixen.