Unge kan komme til disko i Thorsø
En gruppe unge og forældre er ved at arrangere en række diskoteksaftener for unge i Thorsø. “Vi vil gerne give de unge mennesker et sted hvor de kan gå i byen under trygge forhold,” siger nyvalgt formand for Thorsø Pavillon, Peter Dahlgaard. Første diskoaften uden alkohol for 7.-9. klasse er fredag 13. september. En plan om diskoaften for de unge op til 18 år er på vej.
“Senere vil vi afholde en lignende aften for unge op til ca. 18 år, hvor de jo har helt andre muligheder for at gå i byen. Vi er i samarbejde med Østjyllands politi at finde ud af hvordan vi kan lave et arrangement, hvor de unge kan få lov at nyde alkohol under kontrollerede forhold. Det vil vi selvfølgelig informere om når vi ved mere præcist hvornår og hvordan,” siger Peter Dahlgaard.
Der er også planer om at afholde en viseaften i efteråret, hvor der vil blive sunget viser og sange fra den danske sangskat. Det vil være lokale professionelle sangere der vil komme på scenen denne aften.
Arrangementerne er en del af en plan fra Pavillonens side om at afholde flere arrangementer for alle byens borgere. Pavillonen har et grundlæggende ønske om at øge antallet af arrangementsdage. Resultatet skal selvfølgelig gerne være en forbedring af Pavillonens økonomi,” slutter Peter Dahlgaard.