Fortsæt til indhold

Snart slut for tilmeldinger til Sønderhaldudstillingen

Kunstforeningen Sønderhaldudstillingen udstiller vanen tro i skolernes efterårsferie

Samfund
Anette Bonde

Tidspunktet for sidste dag, hvor man kan tilmelde sig deltagelse på Sønderhaldudstillingen nærmer sig. Det er 21. september. Selve udstillingen finder sted i skolernes efterårsferie, uge 42.
Den 27-årige udstilling har altid været ucensureret, og det vil den også være i år, fortæller formand Bjarne Jensen.
“Ved en omhyggelig og styret ophængning vil det blive en smuk og æstetisk udstilling, hvor de mange forskellige kunstneriske udtryk alle vil komme til deres ret.”
Ideen er der altså ikke lavet om på, ligesom den populære afstemning om ”Årets Kunstner” er med igen, og sidste års ”Årets Kunstner” får i år en særlig plads på udstillingen.
De sidste fire år har der været et særligt tilbud til unge om gratis at udstille i afsnittet ”Ung Kunst”. I år inviteres igen til at udstille gratis, men på lige fod med de øvrige.
“Det fortjener den unge kunst. Kunst har ingen alder, siger man. Men mon ikke de unge er mere åbne for nye udtryksformer eller er mere inspirerede af de digitale medier.”
Årets tema er ”Min årstid”.
“Det er spændende at se, om værkerne hovedsagelig bliver naturalistiske, ekspressive eller helt abstrakte, men alle har vel en særlig årstid.”