Kvinderne skal i gang i Gellerup
Af Christina S. Johansen
I Gellerup skal kvinderne motionere mere, derfor lød startskuddet i sidste uge til projektet "Kvinder i gang", som består af gratis gåture med indlagt gymnastik hver tirsdag klokken 13 i Hasle Bakker.
Tilbuddet, der er støttet af Trygfonden, er åbent for alle kvinder. Starten går fra Beboerhuset Tousgårdsladen.
Hasle bakker og Folkesundhed Aarhus samarbejder om projektet.