Fortsæt til indhold

En herregårdsejer, en forsker og en husjomfru fortæller

Livet på herregårdene fra forskellige vinkler

Samfund
Anette Bonde

En herregårdsejer, en forsker og en tidligere husjomfru fortæller om hvordan det var at bo og arbejde på en herregård før i tiden. De tre foredrag finder sted i løbet af efteråret på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.
Foredragsrækken begynder med Mette Maria Ahlefeldt-Laurvig, der fortæller om livet på Eriksholm Slot, der har været i slægtens eje gennem fire generationer. Ved det andet foredrag giver cand.mag Stine Lucia Rasmussen et indblik i tjenestefolkenes kærlighedsliv på herregårde. Og sidst kan man høre Ruth Jensens beretning om sin tid som husjomfru på herregården Fuglsang på Lolland.

Eriksholm

For trekvart år siden udgav Mette Maria Ahlefeldt-Laurvig bogen "Eriksholm - Et hus på landet". Det nuværende Eriksholm, som ligger ved Holbæk Fjord, er fra 1788, men godset har rødder meget længere tilbage, og ejerrækken tæller blandt andre en renæssancekansler, søhelten Niels Juel, adskillige grever, en statsminister samt en uheldig indehaver, der blev myrdet i sin have.

Kæresteparrene

Danske herregårde har gennem generationer været nogle af landets største arbejdspladser, og mange unge fandt her et fællesskab. Stina Lucia Rasmussens foredrag handler om de ansatte på de østjyske herregårde, om hvordan de fandt kærligheden og om de uægte børn, som især op til 1900 var ganske almindelige på herregårdene.

Husjomfruen

Tidligere husjomfru Ruth Jensen fortæller om tiden på herregården Fuglsang på Lolland. Hun tjente hos godsejer Bodil Neergaard, som konsekvent omtales som 'Fruen'.
Ruth Jensen, der i år fylder 90 år, var husjomfru på Fuglsang fra 1944, indtil Fruen døde 18. maj 1959.