Fortsæt til indhold

Væsentligt færre bliver fedme-opereret

Ændrede krav til at få betalt en fedme-operation har bremset voldsomt for operationer

Samfund
Christina S. Johansen

Hos privathospitalet Aleris-Hamlet, hvor Allan Leth fik foretaget sin gastric bypass operation, melder man om et enormt fald i antalle af fedme-operationer over de sidste få år.
I løbet af sidste år blev 170 personer opereret på Aleris-Hamlet i enten København eller Aarhus - fordelt med cirka halvdelen hvert sted - mens tallet for blot 2-3 år siden var oppe for 2400, fortæller Peter Funch Jensen, der er professor ved Aarhus Universitet og fedmekirurg på Aleris-Hamlet.
Forklaringen er temmelig simpel. Reglerne for, hvornår man kan få betalt en operation af det offentlige, er nemlig blevet lavet om, så det nu er noget sværere. Ændringen vækker undren hos Peter Funch Jensen.
“Der er ingen andre lande, som vælger at gå denne vej - tværtimod. Jeg kan da godt forstå, at man gerne ville have lidt hånd i hanke med antallet af operationer. Men jeg mener ikke, at antallet af operationer ville eksplodere. Ligesom i Sverige ville det finde et niveau og stagnere,” siger kirurgen, som mener, at omkostningerne og komplikationerne ved fedmeoperationer er mindre, end hvis en person i stedet forbliver voldsomt overvægtig.
Bliv ven med Lokalavisen.dk på Facebook, og få vores tophistorier på din væg -
KLIK HER