Fortsæt til indhold

Førstehjælp skal være en del af idrætsundervisningen

Ungebyrådet er klar med deres første indstilling til der rigtige byråd

Samfund
Grethe Bo Madsen

Børn og Ungebyrådet i Aarhus har nu vedtaget deres første indstilling, som de tager med på onsdag, når de mødes med det rigtige byråd til et fælles byrådsmøde.
Indstillingen handler om førstehjælp, og de unge har taget fat i netop det emne, fordi de ikke selv føler sig ordentligt klædt på til at give førstehjælp.

Springer over

Førstehjælpsundervisning er ellers en obligatoriske del af undervisningen i folkeskolen.
Derfor foreslår de unge nu, at man gør førstehjælpsundervisningen til en del af idrætsundervisningen.
Det skal sikre, at skolerne i Aarhus fremover overholder lovens minimumskrav om undervisning i førstehjælp.
"Jeg har selv haft en lille smule undervisning tilbage i tredje klasse, men det er ikke noget, jeg kan bruge i dag", fortæller ungeviceborgmester Karen Bjerregaard fra Risskov.
En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for hjerteforeningen viser, at hun langt fra er den eneste skoleelev, der har det sådan.
Kun omkring halvdelen af alle skoler underviser i førstehjælp, på trods af at det har været et lovkrav siden 2005.
"Vi håber, at vores indstilling kan ændre på det. For det første skal førstehjælpsundervisningen være en obligatorisk del af idrætsundervisningen i folkeskolerne. For det andet skal alle skoler skriftligt vise Børn og Unge-byrådet, hvordan deres førstehjælpsundervisning foregår. Og for det tredje skal alle skoler have en hjertestarter," fortæller Karen Bjerregaard om indstillingens indhold.
"Der er mange af os, der har prøvet at stå i en situation, hvor førstehjælp var nødvendig. Heldigvis er der tit en lærer til stede, men hvad nu hvis der ikke var? Det er derfor, vi har lavet den her indstilling," siger hun.