Fortsæt til indhold

DEBAT Skolereform skal bruges på fysiske rammer

Samfund
Rene Sørensen, Byrådskandidat for Socialdemokratiet. Rudbjergvej 8 Hadbjerg, 8370 Hadsten

Et bredt flertal i folketinget indgik efter en lang og noget kritisabel proces en folkeskolereform. Der lægges i reformen op til tre overordnede indsatsområder som skal forbedre elevernes faglige niveau.
1. En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring.
2. Et kompetenceløft af lærer og skoleledere.
3. Få klare mål og regelændringer.
Der er ingen tvivl om at vores dygtige lærer og skoleleder nok skal løfte det faglige, men disse 3 indsatsområder bør suppleres med et ekstra. Der skal simpelthen ske et kvalitetsløft af skolens fysiske rum og rammer.
De fysiske rammer og mulighederne, samt indeklimaet har afgørende betydning for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Nye læringsformer kræver varierede og flexible skoleindretninger, som skal opfyldes når der bygges nye, men også bør sikres i allerede eksisterende skoler. Vi bør alle have det klare mål, at skabe gode fysiske rammer, så alle børn og unge får optimale vilkår for deres læring.
Med længere tid på skolen skal også arbejdspladser for Lærerne have et løft mange skoler har ikke ordentlige og nok.
Det kræver et tæt samarbejde på tværs af skolens personale. Det gælder kommunens skoleforvaltning, skolelederne, lærerne, det pædagogiske personale og ikke mindst det tekniske servicepersonale.
Et kvalitativt løft af folkeskolen må ikke mislykkes på grund af folkeskolens fysiske rammer.
Derfor er det mit håbe at de nuværende politikere også i det snart vedtagne budget, har tænkt sig at sætte de fysiske rammer på dagsordnen.