Skole får milliondonation
Herman Salling Fonden giver Morten Børup Skolen 3.750.000 kroner til ny legeplads
I dag blev det offentliggjort, at det er Købmand Salling Fonden, der står bag en milliondonation til Morten Børup Skolen.
Helt præcist er det 3.750.000 kroner som Morten Børup Skolen i Skanderborg nu får til at bygge en ny legeplads for.
“Jeg synes at forælderforeningen har lavet et fantastisk og projekt, og da jeg først hørte om det, foreslog jeg dem at søge fonden. Og jeg blev meget glad, da jeg hørte at pengene gik til projektet. Vi vil gerne hjælpe det videre, da det er et område, hvor det ikke kun er eleverne, der går på skolen, som får noget ud af. Det er også for børn i hele midtbyen, og vi glæder os til at følge det,” siger Mark Jeppesen, der er varehuschef for Føtex i Skanderborg.
Et flot stykke arbejde
Skolens dårlige økonomi har indtil nu sat en stopper for en ny legeplads, og det fik i efteråret 2011 stiftede en gruppe forældre en støtteforening med det formål at samle penge ind blandt fonde og lokale virksomheder til en ny legeplads til børnene. Det har nu givet næsten fire millioner til projektet. En forældregruppe, hvis arbejde fik rosende ord af formanden for Undervisnings- og børneudvalget i Skanderborg Kommune.
“Vi forsøger at opfordre civilsamfundet til, at vi skal tage ansvar for vores lokalsamfund og projektet her er en inspiration for andre, der kommer efter. De kan se, at det nytter noget, når man vil. Vi har nogle borgere, der er i besiddelse af ressourcer og som har vist at de kan løfte helt utrolige projekter. Jeg synes det er et utrolig flot stykke arbejde fra deres side,” siger Frands Fischer.
Begynder i sommerferien
Det er også en glad skoleleder, der i dag kunne sende sine elever på weekend med den gode nyhed.
“Det er fantastisk. Vi har været helt nede i kælderen, fordi vi ikke havde råd til en ny legeplads, og så får vi pludselig besked om at nu går vi i gang. Der er virkelig brug for en ny legeplads. Vi skal bygge en legeplads, hvor børnene selv former legen og hvor de bliver inspireret, og så skal vi bygge en legeplads for både store og små elever,” siger John Møller og fortæller at legepladsen også skal integreres i undervisningen.
John Møller krydser fingre for at arbejdet med den nye legeplads kan begynde i sommerferien, og at legepladsen efterfølgende bliver sat op i efterårsferien.
“Da jeg hørte at vi får en ny legeplads, tænkte jeg “JA!” Nu bliver det sjovere at have frikvarter, fordi nu kan man lege noget,” siger tredje klasseseleven, Siv Kofod-Molberg, der har fået dagens glade nyhed sammen med sin mor.
“Jeg har været ret utilfreds over at der ikke har været en ordentlig legeplads på skolen, så jeg synes det er super fedt at erhvervslivet nu bakker op om skolen. Det bliver fedt at midtbyen får en legeplads igen,” siger Louise Kofod-Molberg.
Den konkrete plan for området er primært blevet til i samarbejde mellem arkitektfirmaet SMAK Architects og skolens lærere og pædagoger.