Kommunerne vil have Sørens jord

Lodsejer Søren Vestergaard er i besiddelse af 50 hektar særdeles populær jord.
Både Furesø og Egedal kommuner er nemlig interesseret i den samme bid af lodsejerens jord - Furesø ønsker at omdanne jorden til et vådområdeprojekt, der skal begrænse udledningen af kvælstof til Værebro Å og Roskilde Fjord. Imens Egedal vil etablere et såkaldt boringsnært beskyttelsesområde (BNBO),
Men Søren Vestergaard selv er også ret glad for jorden, særligt omkring 25 hektar af den, der danner ramme om en vaskeægte solstrålehistorie. På lige præcis det stykke jord dyrker lodsejeren nemlig noget ganske særligt hø, som er gået hen og og blevet så populært, at det eksporteres til Tyskland.
"Vi kalder det for super-hø, og det er faktisk vores bedste afgrøde. Vi har en nettoindtægt på ca. 20.000 kr. pr. hektar på denne produktion,” siger Søren, som udover at undre sig over, at den ene kommune vil "oversvømme" hans jord blandt andet ved rensningsanlægenes overløb, og den anden vil etablere et BNBO-område, også rejser en række kritikpunkter mod de to projekter.

Hvor er kvælstoffet?

"Jeg forstår slet ikke, hvorfor Furesø Kommune vil lave et kvælstofreducende vådområde her. Der er ikke noget kvælstof at reducere i Værebro Å. Prøver viser, at åen er blandt de vandløb i landet, der har det laveste indhold af kvælstof overhoved," siger Søren Vestergaard og smider en finke af fadet:
"Jeg har fortalt Furesø, at der ikke er noget kvælstof at reducere, og at de skulle tage og undersøge sagen ordentligt. Det er ikke andet end et aktiveringsprojekt for kommunens medarbejder."
Men det projekt kan Søren Vestergaard trods alt vælge at takke nej til. Anderledes ser det ud med Egedal Kommunes projekt.
Det er nemlig ikke muligt at undgå, at ens jord bliver til et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO).
Det betyder, at man som lodsejer ikke må sprøjte på BNBO, og at man kan bruge jorden til økologisk dyrkning, skov, græs eller ligge det brak.
"Jeg går fuldt ud ind for, at vi skal passe på vores grundvand, hvilket jeg også mener, at vi allerede gør. Det hø, vi dyrker på området, sprøjter vi kun hvert femte år, når markerne bliver lagt om, og vi gør det med en blanding, der er helt ned til ti procent af normaldoceringen. Desuden har jeg endnu ikke fået påvist, at der er fundet spor af noget som helst i de boringer, der ligger her" siger Søren Vestergaard, der finder det enormt frustrerende, at han ikke kan få lov til at bestemme over sin egen jord.
Men kan I ikke bare dyrke høet økologisk
"Vi dyrker det jo næsten økologisk. Vi sprøjter kun hvert femte år. Men hvis vi ikke gør det, så kommer der ukrudt ind i mellem høet, og hvem vil betale for det?"

Er ikke bare brokkehoveder

De omkring 50 hektar, som muligvis bliver udnævt som BNBO, udgør lidt under halvdelen af Søren Vestergaard og hans kone Tina Rasmussens jord, og med Egedal Kommunes nye planer, er familien i tvivl om, om de overhoved kan blive boende.
"Vi råber ikke højt bare for at være nogle brokkehoveder. Det her er jo vores og vores børns hjem, og jeg frygter, at vi bliver tvunget til at flytte herfra," siger Tina Rasmussen.
Erstatningerne, familien har fået stillet i udsigt for deres jord, svarer nemlig ifølge lodsejerne langt fra til, hvad de tjener på produktionen nu - eller hvad de i sin tid gav for at købe jorden.
"Så spørgsmålet er, om vi har råd til at blive boende. Vi skal jo stadig betale ejendomsskatter og pleje området," siger Søren Vestergaard, som mener, at en udpegning af et BNBO burde ligge på højde med en motorvejsekspropriation og derfor burde udløse erstatninger i samme størrelsesorden.
Man kan få alle de vådområder, BNBO områder eller naturområder, man ønsker, så længe man er klar til at betale prisen for, hvad jord koster. Når der bygges veje eksproprieres landbrugsjord til 200.000 kr per hektar. Jordprisen må jo være den samme, når landbrugsjord tages ud af produktion, hvad enten den skal bruges til natur, vand eller motorvej. Ingen af delene kan efterfølgende anvendes til landbrugsproduktion," siger landmanden fra Knardrup.

Fakta

Egedal Kommune har besluttet, at alle 79 af kommunens drikkevandsboringer skal risikovurderes i forhold til, om der skal indføres sprøjtefrie beskyttelseszoner (BNBO) omkring boringerne.
Beskyttelsesområderne udlægges ifølge kommunen kun, hvor det er nødvendigt.
Arealerne udpeges af kommunen på baggrund af konkrete vurderinger af forskellige forhold omkring den enkelte boring, herunder forureningstrusler, geologiske og hydrogeologiske forhold.
Da udlægningen af arealerne vurderes konkret fra boring til boring, kan arealerne variere i størrelse og form.
Du kan se et kort over de mulige BNBO-projekter på Egedal Kommunes hjemmeside ved at søge på “BNBO”