Fortsæt til indhold

Gymnasium kæmper for pølserne

Samfund
Erling Baastrup

Det er kun indirekte, at eleverne på gymnasiet i Hadsten kæmper for at få besøg af en pølsevogn. Det handler naturligvis mest om at skaffe penge til Røde Kors.

Skaf indsamlere og hør Nephew

Eleverne på Favrskov Gymnasium deltager i denne uge i en landsdækkende konkurrence om at skaffe flest indsamlere til Røde Kors' indsamling 6. oktober. De gymnasier i Danmark, der skaffer flest indsamlere i løbet af ugen, vil få besøg af en pølsevogn fra Steff Houlberg i uge 40. Så vil der være gratis pølsefest for de tilmeldte indsamlere i spisefrikvarteret. Indtil nu har mere end 1300 har meldt sig som indsamlere. Blandt de gymnasier, som skaffer flere end 100 indsamlere i perioden op til 6. oktober, vil der blive trukket lod om en koncert med Nephew. På Favrskov Gymnasium er Nanna Vestergaard Ahrensberg, elevambassadør.