Fortsæt til indhold

DEBAT DN glade for Kurt Andreasen-forslag

Samfund
Af Alfred Borg, DN Favrskov

Kurt Andreasen (V) skriver i et læserbrev 23.9 2013, at Kina har problemer med usunde fødevarer pga. forurening. Det er dejligt og befriende, at Kurt Andreasen synes, at ikke kun Kina, men også Danmark skal producere sunde fødevarer.
Grundlæggende ønsker vi i DN Favrskov fødevarer uden brug af sprøjtegift. Det vil beskytte vores miljø både over og under jordoverfladen. Og det vil være en god ide at se på, hvad politikerne allerede er godt i gang med i Lejre kommune.
Her har Kurt Andreasen en god sag at arbejde med, så Favrskov kommune gør noget lignende for at få et bedre miljø. Sådan er der faktisk mange borgere i Favrskov, der ønsker det, mener vi i DN Favrskov. Og vi tror også på, at der vil være mange arbejdspladser og et voksende eksportmarked for økologiske produkter, som vi er særligt gode til i Danmark.