Nu kaster de med maling i Kairo
Aarhusianske Martin Nore, der er ekssoldat og kunstner, gennemførte forrige weekend sit utraditionelle kunstprojekt i det uroplagede Egypten. Småskørt, men også nødvendigt, mener de lokale
En håndfuld maling slynges mod det hvide lærred. Igen og igen. Rødt, blåt, gult, sort, grønt.
Egyptere står i kø for at få hældt maling op i hånden og kaste de flydende farver mod det, der langsomt bliver til et kunstværk.
Manden, der uddelte malingen, er aarhusianske Martin Nore. Kunstner og tidligere udsendt soldat til Irak, Kroatien, Bosnien og Kosovo. Nu har han udstationeret sig selv til Kairo, hvor hans våben er kunst og ammunitionen maling.
"Kunst kan gøre unikke ting. Den kan samle folk, skabe dialog, forståelse og respekt. Den er mit positive våben, som jeg kan bidrage med. Og hvilket bedre sted at gøre det end i Egypten, hvor der i den grad er brug for det," siger Martin Nore.
Støttet af Center for Kultur og Udvikling under Udenrigsministeriet har Martin Nore skabt festivalen Peace One Day i samarbejde med et privat kulturhus i Kairo, der hedder Darb1718.
Oprindelig var Martin Nores ide at gennemføre sine eksplosionsmalerier i Kairo på samme måde, som han har gjort det i Danmark. Med sprængladninger skyder man malingen af sted, som var man i en krigszone.
Men Martin Nore kunne ikke få lov at tage sprængstoffer med til Kairo. Derfor en nødløsning.
"Ideen om at kaste passer rigtig fint til Kairo, fordi det typisk er kasteskyts, de bruger mod politi eller militær," siger Martin Nore.
"Det er en måde at kaste meningsløsheden op på væggen og sige: 'Så, nu hænger den der, og er ikke inden i mig'. Sådan har jeg selv haft det. Og sådan tror jeg også, andre vil kunne få glæde af det," siger Martin Nore.
Egyptisk kaos
Lørdag stod han i over 30 graders varme og delte ud af maling, teknik og kunsterfaring. For første gang på udenlandsk grund og ikke uden børnesygdomme. Lidt kontrolleret, egyptisk kaos opstod, da aarhusianeren ville male sit værk sammen med de lokale.
Mens dufte af vandpibe, sød te, cigaretrøg og maling blandede sig med musik indeholdende både engelske og arabiske gloser, stimlede folk sammen om den lyse, fregnede mand, der opfordrede dem til at slynge kunst ud.
Selvom de rigtige farver ikke altid ramte de rigtige steder, var der store smil, iver og fascination.
En form for frihed
Inden male-eventen havde festivalgæsterne kunnet se to andre ”action paintings” udstillet, som Martin Nore lavede om torsdagen med to unge egyptiske mænd, der var aktive under revolutionen.
En af dem var 26-årige Mohamed Nageh.
Men hvad fik ham til at gå med i sådan et kunstprojekt?
"Hahaha. Det var den perfekte chance. Jeg har altid gerne villet lave sådan noget. Jeg har faktisk været i godt humør lige siden."
Via en tolk i kulturhuset Darb1718 forklarer han, at det er simpelt, men alligevel effektfuldt.
"Det giver mig en eller anden form for frihed. Som en fugl, der flyver frit i luften."
Den unge egypter var på Tahrir-pladsen, den 11. februar 2011, da Mubarak blev væltet. Og fem-seks gange efter. Han hjalp i felthospitaler og bragte vand til sårede.
Sandmonkey drak te
Og netop de farver, han oplevede i de kaotiske dage, har han fået gengivet i billedet.
"Alle de farver symboliserer for mig de mange forskellige følelser, man havde og stadig har. Jeg er meget glad for, at vi fik revolutionen, men samtidig meget bange for, hvad der sker i fremtiden. Martins energi skubbede os til at få det lavet. Det var fedt," siger Mohamed Nageh.
Festivalen gæstedes også af ”Sandmonkey”, en egyptisk blogger og ivrig systemkritiker.
Han sad på en café med et glas te og røg en cigaret.
"Det her er nødvendigt," siger bloggeren med det borgerlige navn Mahmoud Salem.
Udenfor dansede egyptere til musikken, købte smykker, sæbe eller krydderier ved opstillede boder. Købte hot dogs og shawarma i madhjørnet. Skrev lige præcis det, de havde lyst til på en opstillet væg. For to unge piger var det 'Pink Floyd' på engelsk og 'fred' på arabisk.
"Bare det, at festivalen finder sted, er en succes. Det er et lille stykke fornuft i et land uden fornuft," siger Mahmoud Salem.
Skøre for at være normale
En blæser roterede og svalede cafeen, mens han tog en slurk af sit lille teglas.
"Usædvanlige situationer skaber usædvanlig kunst. Vores situation kommer ikke til at ændre sig foreløbig. Vi har gadekampe, terrorister og politisk drama. Helt sindssygt meget kunst vil komme ud af den her konflikt, håber jeg. Og det er nødvendigt for, det er en god måde at reflektere over begivenhederne på."
Giver det her overhovedet mening? Har I ikke langt alvorligere problemer?
"Hvordan skal menneskeheden ellers overleve? Kunstnere er nødt til at være skøre for at holde samfundet normalt. De viser os, at der er nogle forhold, vi kan ændre. Giver os håb og moral."
En egyptisk bankdirektør, der har støttet festivalen, var også mødt op.
"Jeg kan sagtens forstå, hvis folk i Danmark synes, at Martin (Nore, red.) er småskør, men vi har brug for det her. En fejring af glæde og forståelse. Jeg er sikker på, at folk, der er her i dag, vil blive berørt. For nogle er det allerførste gang, de møder nogen fra Vesten. Ellers bygger de al deres viden på, hvad de hører i moskeen. Vi har et problem med mangel på tolerance. Vi løser det ikke med den her ene event, men det kan helt sikkert hjælpe," siger Amro Adel fra Arab Investment Bank.
Martin Nore vil lave endnu en festival. Senere på året tager han sine farver med til Fayoum 100 km længere sydpå i Egypten. Og så håber han til den tid at få lov til at sprænge malingen af sted mod lærredet.
Lokalavisen Aarhus var inviteret med til Kairo af Center for Kultur og Udvikling.