Svaret fra Udlændinge-styrelsen...

Vores asylkontorer har koordineret nedenstående svar på de væsentligste faktuelle uklarheder og fejl i artiklerne og for at rette op på det fuldstændigt fordrejede billede af, hvordan asylmyndighederne arbejder. Der har bl.a. været uklarhed om politiets rolle, der har været kritik af tolkene, som vi ikke er blevet forelagt, og der har slet ikke været nogen formidling af de retsgarantier, en asylansøger har.
Jeres kritik af Udlændingestyrelsen i forhold til selve afslaget må desværre stå som det ensidige partsindlæg, det er. Vores chefjurister har afklaret, at vi ikke kan gå detaljeret ind i asyl-afslagsbegrundelser i pressen.
Vi håber, I vil bringe indlægget. Hvis du har yderligere spørgsmål, må du gerne maile dem til mig, da jeg er optaget, men tjekker mailen.
Med venlig hilsen
Nils Bak
Pressekonsulent
Staben for Ledelse og Lean

Grundig behandling af asylsager med klare retsgarantier

Af kontorchef Rie Thoustrup Sørensen, Udlændingestyrelsen
Lokalavisen Aarhus har i artikler for nylig beskrevet en konkret sag om en iransk kvinde, der har fået afslag på asyl og nu må udrejse. Artiklerne giver mig grund til at præcisere nogle fakta. Avisen har leveret samtykke, således at jeg kan omtale sagen.
Udlændingemyndighederne har meget grundigt gennemgået alle de forelagte aspekter i kvindens forklaring. Det har medført afslag ved 1. instans i Udlændingestyrelsen, og også Flygtningenævnet har i en endelig afgørelse vurderet, at der ikke var grundlag for asyl. I to efterfølgende genoptagelsessager er Flygtningenævnets vurdering uændret.
Avisen beskriver desuden behandlingen af asylsager generelt. Det giver mig anledning til at præcisere.
Frem til 2. maj i år havde politiet ansvaret for den såkaldt indledende asylfase. Politiets rolle var alene at fastslå asylansøgerens identitet og rejserute, ikke at foretage afhøringer om asylmotivet.
I Udlændingestyrelsen vurderer vi behovet for beskyttelse på basis af det danske regelgrundlag, der har indarbejdet FN's flygtningekonvention og artikel 3 i Den Europæiske Menneskeretskonvention. Grundstenen i asylprocessen er et grundigt interview, der tager udgangspunkt i ansøgers egen forklaring. Sagsbehandlingen forestås af medarbejdere med særlig indsigt i asylretten og i forholdene i de lande, asylansøgerne kommer fra. Ansøgerens forklaring bliver sammenholdt med baggrundsoplysninger om hjemlandet.
Vi træffer afgørelse efter princippet om, at enhver rimelig tvivl skal komme asylansøgeren til gode. Vurderingen af troværdigheden foretages på den måde i lyset af den aktuelle risiko for, at man i ansøgerens hjemland kan blive udsat for overgreb, der kan begrunde asyl.
Hvis det vurderes, at der ikke er risiko for asylrelevant forfølgelse eller overgreb, har asylansøgeren den retsgaranti, at sagen automatisk går videre til Flygtningenævnet, som er et domstolslignende organ med en dommer i spidsen. Asylansøgeren får altid beskikket en advokat under sagsbehandlingen i Flygtningenævnet. Hvis sagen behandles uden klageadgang som åbenbart grundløs, er retsgarantien, at Dansk Flygtningehjælp skal erklære sig enig.
Avisen bringer endvidere synspunkter om tolkningen i asylsager. Vi er meget opmærksomme på, om asylansøgeren er tryg ved tolkningen, og det afspejles i vores retningslinjer for asylsamtalen. Vi spørger altid inden samtalen, om asylansøger og tolk kan forstå hinanden, og vi slutter altid samtalen med at spørge, om samtalereferatet er en korrekt gengivelse af asylansøgerens forklaring. Det er en grundig proces, hvor der tolkes fra asylansøgerens sprog til dansk - og fra det danske referat til asylansøgerens eget sprog. Asylansøgeren har altid mulighed for at gøre indsigelser, og hvis de er relevante, skifter vi tolken ud.