Hun tager en dag ad gangen

“I dag er det præcis to år siden, jeg blev akut indlagt med 5 liter vand i lungen. Jeg vidste allerede der, at det var helt galt. Utroligt men sandt, så har jeg siden fået det bedre og jeg er dybt taknemmelig over hver årstid jeg får lov at dele med mine børn og Jannik. Livet blev ikke helt som forventet og jeg savner min raske krop, men glad for livet og fyldt med kærlighed, det er jeg sgu stadig! Husk at være taknemmelig for det du har.”
Sådan skrev Astrid Nørgaard Steen for et par dage siden på sin facebookprofil, og det er langtfra den eneste positive opdatering, hun har sendt ud i verden, siden hun for to år siden måtte se i øjnene, at kræften var tilbage, og at den var kommet for at blive.
“Hvis jeg var blevet kørt over i 2011 og var død, havde jeg ikke fået en chance for at ændre de ting i mit liv, som jeg havde lyst til,” siger Astrid Nørgaard Steen og lægger et blomstret vattæppe over benene.
Selvom det er sidst i september og vinden er kølig, har hun dækket op udenfor. Det gælder om at nyde den sidste rest sommer, før vinteren sætter ind. Der er friskpresset rødbedesaft med brocolli, æble og ingefær på menuen. Æblerne er doneret af nogle af de mange personer i omgangskredsen, som har sendt en del af årets frugthøst ud til det lille parcelhus i Æblehaven i Hørning, efter at Astrid Nørgaard Steen lavede en efterlysning på facebook.
“Det er er dyrt at købe ind til alt den grøntsagssaft, og folk har så travlt, at de knapt nok har tid til at plukke deres æbler. Jeg har masser af tid og lidt energi, så jeg hjælper dem gerne af med deres frugt, og mange er glade for at kunne gøre noget for mig,” siger hun og smiler.
Hun har allerede æbler nok til hele vinteren, og hun er sikker på, at hun nok skal få dem brugt.
“Mine udsigter er gode. Kræften har ikke bredt sig, og jeg har det godt. Jeg har været i kontakt med kvinder, som har levet 5-10 og 15 år med brystkræft, og der kommer også hele tiden nye behandlingsmuligheder. Jeg dyrker ikke statistikker og historier om, folk der er døde. Jeg fokuserer på de positive historier og fremskridt i kræftforskningen. I dag tror jeg på, at jeg kommer til at leve i lang tid,” fortæller Astrid Nørgaard Steen.
Sådan har det ikke været altid.
Da hun for to år siden blev indlagt med fem liter vand i den ene lunge og fik at vide, at hun havde kræft i både lymferne, ryggen, lungen og brysterne, gik hun i chok.
“Det første halve år, stod jeg kun op, fordi jeg havde børn, der skulle i skole, og jeg tog kun imod behandlinger, fordi jeg skulle,” fortæller hun.
Hun isolerede sig fra omverdenen, indtil hun en dag var klar til at angribe sygdommen fra en anden vinkel.
“Jeg tog til et foredrag i Kræftens Bekæmpelse med overskriften: Lev med kræft. Det handlede blandt andet om at lukke alt andet ude end det lillebitte blad på det træ, man sad og kiggede på og give det al sin opmærksomhed. På den måde kan man holde angsten væk i nuet. Jeg fangede det lynhurtigt, for jeg var så megamoden til at tage det ind,” siger Astrid Nørgaard Steen.

Skeletter ud af skabet

Før i tiden havde hun tit så travlt, at hun var tilstede i nuet med børnene. Det problem har hun ikke længere.
“Det er vigtigt for børnene, at jeg tager med til forældrearrangementer, så det gør jeg, om jeg så skal kravle derhen. Det er ikke kun mig men hele min familie, der har fået en diagnose,” siger hun.
Familien holder møde hver uge, hvor de alle skal fortælle, hvor meget sygdommen fylder i deres liv på en skala fra 0 til 10. Det virker, fordi det giver et systematiseret rum for samtale og opmærksomhed på børnene. Hun oplever, at viden og åbenhed holder de negative tanker og frygten på afstand.
“Det hjælper at få skeletterne ud af skabet og få fakta på bordet. Lægerne har fortalt, at det sandsynligvis hverken bliver smertefuldt eller langvarigt, når jeg skal dø. Det er til at leve med for mig, men jeg har også haft tid til at vænne mig til tanken.”